Pas på: Rottelort i morgenmadsprodukt fra Føtex og Bilka
Fødevarestyrelsen kalder et parti af morgenmadsproduktet Weetabix tilbage.


"Efter en forbrugerhenvendelse om fund af et fremmedlegeme i et parti Weetabix, har Fødevarestyrelsen foretaget en nærmere undersøgelse, som viste, at fremmedlegemet var et ekskrement fra en rotte."

Sådan skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, der skal informere om, at et parti af morgenmadsproduktet nu er trukket tilbage fra handelen.

Det drejer sig om Weetabix Original, der er solgt i pakker af 430 gram i Føtex og Bilka. 
Pakkerne har en mindste holdbarhed til 4. marts 2016.

Hvordan rottelorten er havnet i morgenmadsproduktet, melder historien intet om. Foto: Fødevarestyrelsen


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.