Både Coop og Rema 1000 trækker lige nu madvarer tilbage.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Fra Coops side drejer det sig om hvide æg fra Änglamark, hvor der er konstateret misfarvning og sorte pletter på æggeskallen. Der kan muligvis også være afvigende lugt.
De er pakket den anden, femte, syvende og 12. december. De blev solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli/LokalBrugsen, Brugsen og på Coop.dk/mad. Se mere her.
I Rema 1000 drejer det sig henholdsvis om mayonnaise, hvor der er risiko for skimmelsvamp, og spegepølse, hvor der er risiko for metalstykker.
Mayonnaisen er solgt i Rema 1000-butikker over hele landet og har 17. november 2016 som pakkedato. Se mere her.
Spegepølsen kommer fra Hanegal, er økologisk og af okse. Den har pakkedatoen: 26. oktober 2016 og vejer 200 gram. Læs mere her.