Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pas på! Nyt svindler-firma hærger nettet

Yasmina-elektronik.dk er frataget e-mærket efter kun 42 dage, og der advares mod at handle ved firmaet.

10. juli 2012 kl. 12:18 (opdateret kl. 13:07)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Dine varer kommer aldrig og firmaet tager ikke telefonen, når du frustreret forsøger at ringe. Det er, hvad du kan risikere, hvis du handler ved Yasmina Elektronik, lyder advarslen fra E-mærket.
Dine varer kommer aldrig og firmaet tager ikke telefonen, når du frustreret forsøger at ringe. Det er, hvad du kan risikere, hvis du handler ved Yasmina Elektronik, lyder advarslen fra E-mærket. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hvis du overvejer at købe elektronik på nettet fra yasmina-elektronik.dk, bør du nok stikke dankortet tilbage i tegnebogen igen.

I hvert fald har firmaet fået frataget det såkaldte e-mærke, som er den danske mærkningsordning for sikker nethandel.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende, siger chefjurist hos e-mærket, Caroline Appleyard.

Allerede 10 dage efter at yasmina-elektronik.dk fik udstedt sit e-mærke, begyndte de første forbrugerhenvendelser at tikke ind hos e-mærket. Og efter 42 dage er mærket altså blevet taget fra firmaet igen.

- Vores forbrugerhotline bugnede med henvendelser fra fortvivlede forbrugere, der ikke havde modtaget deres varer inden for den angivne leveringstid, og heller ikke kunne komme i kontakt med netbutikken, fortæller Caroline Appleyard.

Straks efter de første henvendelser tog e-mærket kontakt til yasmina-elektronik.dk, men end ikke e-mærkets jurister kunne i flere uger komme i kontakt med netbutikken.

Telefonen blev ikke taget, og mails blev ikke besvaret.

- Der er jo virkelig noget galt, når vi som mærkningsordning heller ikke kan få hul igennem, siger Caroline Appleyard.

Selvom hjemmesiden stadig reklamerer med, at man er godkendt af e-handelsfonden, så er det misbrug af e-mærket, hvilket giver bøder.

Alle kunder, som er kommet i klemme hos yasmina-elektronik.dk, vil blive hjulpet videre i processen af e-mærkets jurister, fortæller Caroline Appleyard.

For at blive e-mærket skal en netbutik følge e-mærkets særlige retningslinjer for god e-handel samt gældende dansk lovgivning, der primært indbefatter forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, e-handelsloven, købeloven, persondataloven og aftaleloven.

E-mærket har omkring en håndfuld sager om året, hvor man fratager firmaer den eftertragtede mærkning.

Læs også: Mystiske opkald kan lænse dit kreditkort

Læs også: Skandaleramt AMU-køreskole får tyske plader

Foto: Se de værste AMU-svindlere

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
10.07-2012 | 13:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites