Pas på! Fræk orm spreder sig på Facebook
Over 10.000 danskere har allerede stiftet bekendskab med den irriterende orm.
Det ser da ... interessant ud ... Men lad for guds skyld være med at klikke på opslaget.
Det ser da ... interessant ud ... Men lad for guds skyld være med at klikke på opslaget. CSIS


Med stor hast spreder en såkaldt 'orm' sig i disse dage på Facebook i Danmark.

Mindst 10.000 danskere har allerede stiftet bekendskab med den irriterende orm, der er 'forklædt' som et frækt opslag fra en Facebook-ven, som øjensynlig har haft lyst til at dele en film af mere intim karakter - og som har tagget dig i opslaget.

- Det gør ingen skade at være tagget i opslaget, men du må IKKE acceptere det eller tillade, at det installeres på din browser, siger IT-sikkerhedseksperten Peter Kruse fra CSIS

Ifølge Peter Kruse er Danmark epicenter for spredningen af ormen, der introduceres ved at tagge 20 venner og bekendte i et opslag, som ormen laver på ofrets Facebook væg.

Derudover spreder den sig også via Facebook messenger, hvor den anvender en URL-forkorter via 'goo.gl' tjenesten.

- Det er en virus og er dybt ulovligt, konkluderer Peter Kruse, der oplyser, at CSIS arbejder på højtryk på at forhindre ormen fra at gnave videre på Facebook.

Men ormen er svær at stoppe, fordi den hele tiden finder nye smutveje.

Kommer man til at invitere ormen indenfor på sin computer, risikerer man at åbne op for en masse uønsket indhold - og hvad dette indhold gør ved computeren er endnu ikke kortlagt.

Sådan ser ormen ud. Screendump/CSIS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.