Pas på: Disse madvarer får dit barn nemt galt i halsen
Lader du dit barn ligge ned og spise? Det er skidt. Giver du dit barn hårdt slik? Det er også skidt. Forskere har kortlagt, hvad børn oftest får galt i halsen. Få gode råd her.
Neeeej, dit barn må ikke ligge ned og spise. Det siger amerikanske eksperter.
Neeeej, dit barn må ikke ligge ned og spise. Det siger amerikanske eksperter.
Foto: Scanpix/modelfoto


Vi har alle set - eller måske selv oplevet det som forælder - når et barn får noget galt i halsen. Og hostende og spruttende bliver ildrød i hovedet for derefter med tårer i øjnene spise videre.

De øjeblikke er ikke rare.
Men nu kommer en amerikansk undersøgelse børn og forældre til undsætning.

Forskere fra Nationwide Children’s Hospital i Columbus, Ohio, har nemlig kortlagt, hvilken mad børn oftest får galt i halsen. Således kan forældre tage deres forholdsregler, skriver Søndagsavisen.

Slik og kager er skidt

Ved at analysere data fra landets skadestuer har de lavet en liste over de værste ting.

Højt på listen står hårdt slik som bolsjer. Slik i står i det hele taget højt på listen, hvor man længere nede finder nødder, kiks og småkager.

Forskerne kunne desuden se, at hele 10 procent af børnene måtte indlægges. Her var årsagen et stykke hotdog, frø, skaller eller nødder, som sad galt i halsen.

10 af de værste

Her er de 10 madvarer, som i perioden 2001 til 2009 har sendt børn op til 14 år på skadestuen i USA:

  • Hårdt slik.
  • Andre former for slik.
  • Kød.
  • Ben.
  • Frugt og grøntsager.
  • Modermælkserstatning, mælk eller modermælk.
  • Frø, nødder eller skaller.
  • Chips, saltkringler eller popcorn.
  • Kiks, småkager eller knækbrød.
  • Et stykke hotdog.

LiveScience.com skriver, at de amerikanske børnelægers organisation, The American Academy of Pediatrics, anbefaler følgende:

  • At børn altid spiser under overvågning.
  • At børn ikke får lov til at gå, løbe eller lege når de spiser.
  • At bør aldrig ligger ned med maden.
  • At børn under fem år ikke får hårdt slik eller tyggegummi.
  • At rå frugt og grøntsager bliver skåret i små stykker først.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.