Pas på: Din make-up er en farlig bakteriebombe
Din mascara, øjenskygge og eyeliner bliver med tiden en tikkende bombe, som kan give både allergi og hudirritationer.
Make-up kan give infektioner, hvis den er for gammel.
Make-up kan give infektioner, hvis den er for gammel. Foto: Colourbox


Smider du også først din mascara og pudder ud, når der ikke er mere i?

Kvinder er ikke kede af at kaste både mascara, øjenskygge og foundation i ansigtet hver morgen. Men hvis man ikke passer på, så kan det ende med at udvikle sig til allergi og irritationer.

Sminke kan nemlig ikke holde evigt, og bliver bakterier ikke fjernet fra både pudderkvasten og fra toiletpungen, kan det ende med, at huden tager skade.

Det viser en blandt andet en norsk undersøgelse, skriver vg.no.

Undersøgelsen viser også, at ni ud af ti kvinder udsætter helbredet for en potentiel fare ved at bruge sminke, der er for gammelt.

Den helt store synder er mascaraen, som er kvindernes foretrukne make-up, fordi den har direkte kontakt med øjet. Er den mere end tre måneder gammel, kan det resultere i en ubehagelig øjeninfektion.

Specielt den gruppe kvinder, som kun bruger make-up ved specielle lejligheder skal være forsigtige, da deres skønhedsprodukter ofte er blevet for gamle.

faktaboks

Så længe kan dit make-up holde:

Mascara: 3 måneder
Flydende eyeliner: 6 måneder
Foundation: 6-12 måneder
Læbestift: 2-3 år
Lipgloss: 2-3 år
Øjenskygge: 3 år
Pudder: 3 år
Rouge: 3 år

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.