Hvis du har fået en mail om, at du har fået en pakke, bør du være ekstra opmærksom. Det er nemlig ikke sikkert, at mailen er fra posten, selvom afsenderen udgiver sig for at være Post Nord. Det skriver nyhedsbureauet BNB.
Der er lige nu en fupmail i omløb med en lidt besynderlige overskrift "Du har uforløste pakken". Mailen er skrevet på dårligt dansk og er angiveligt fra Post Nord - men det passer ikke, lyder det fra Post Nord.
Slet mailen med det samme, og lad være med at åbne den - og hvis du alligevel kommer til at åbne den, så lad være med at klikke på links, lyder rådet. Hvis du er kommet til at klikke på noget i mailen, bør du få din computer tjekket for virus.