Blister svier, er ømme og gør ondt hver eneste gang, du spiser noget.
Men du har faktisk selv lidt indflydelse på, hvornår de dukker op, skriver Huffingtonpost.com
Doktor Roshini Rajapaksa fortæller, at du kan slippe for en del af de frustrerende blister ved at springe visse fødevarer over:
- Hvis du har tendens til ofte af få blister, må en af løsningerne være at undgå stærk mad og syreholdigt frugt, som kan skabe irritation i munden. Du kan også prøve at bruge tandtråd og børste tænder, lige efter du har spist, for det hjælper med at fjerne de små rester, som sidder mellem tænderne.
Tænk over din mad og tandpasta
Du kan altså undgå at få helt så mange blister, hvis du tænker over din mad. Der er fødevarer, du bør undgå. Men der er også fødevarer, du bør have fokus på i din kost, fortæller doktoren.
Du skal spise en afbalanceret diæt med en masse jern og vitamin B12 - det finder du blandt andet i grøntsager og fisk.
Ikke nok med, at du skal tænke over din mad. Du skal også sørge for at købe en mild tandpasta og passe på dit mentale helbred. Det er nemlig sådan, at blister er glad for stress.
Farer du rundt på jobbet, er bagud og føler dig kørt ned, vil de små væskefyldte blærer gerne dukke op. Måske som en påmindelse af, at du skal tage den lidt med ro. Det bør du lytte til, for livsstil har meget at sige, når det kommer til sygdomme, og det har det altså også, når det kommer til blister.
Du får dem, hvis du stresser og lever dit liv for hårdt, slår doktoren fast.
Men er uheldet ude og får du en blister, kan du godt regne med, at den bliver der et par uger. Heldigvis gør den kun ondt de første dage og for at nedsætte dens levetid, kan du prøve et lille trick:
- Tror du, at der er en blister på vej? Skyld din mund i saltvand, lyder doktor Roshini Rajapaksa's sidste råd.