Pas på: App snyder sig adgang til dine oplysninger
Sikkerhedsfirma advarer mod app.
CSIS har kontaktet Facebook og anmodet dem om at fjerne den pågældende applikation, som spreder dette uønskede indhold.
CSIS har kontaktet Facebook og anmodet dem om at fjerne den pågældende applikation, som spreder dette uønskede indhold. Colourbox


Flere danske Facebook.brugere har oplevet, at de via et Facebook-opslag er kommet til at installere en uønsket Facebook-app, der tiltusker sig adgang til de pågældenes venneliste. App'en får også adgang til områderne 'offentlig profil' og 'chatstatus'.

Det oplyser sikkerhedsfirmaet CSIS, der har modtaget henvendelser fra vilkårlige danske Facebook-brugere, som fejlagtigt har installeret app'en ved navn "Newly Daily Entertainment".

- Den vil udnytte dette til at sprede sig yderligere, og lokke venner og bekendte til at installere denne app. Det skal man naturligvis ikke gøre men derimod slette disse opslag og hjælpe til at uddanne venner og bekendte så den slags i fremtiden får vanskeligere ved at sprede sig, lyder advarslen fra CSIS.

Den pågældende "Newly Daily Entertainment"-app modtages igennem et opslag på Facebook, som deles offentligt. Opslaget ligner en nyhed fra et medie i stil med dem, der er mange af på Facebook. Det er på engelsk, og afsenderen af det hedder som nævnt være "Newly Daily Entertainment".

CSIS er nu i fuld gang ved at forhindre app'en i at sprede sig. Sikkerhedsfirmaet har har blokeret de uønskede domæner i CSIS Heimdal PRO og corporate samt CSIS Secure DNS. Samtidig har firmaet kontaktet Facebook og anmodet dem om at fjerne den pågældende applikation, som spreder dette uønskede indhold.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.