Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pas mine syge børn, arbejdsløse dovenlars!

Det må arbejdsløse høre på! Avisen.dk har spurgt arbejdsløse, hvordan de mest irriterende kommentarer om arbejdsløshed lyder.

12. feb. 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
”Gider du passe mine børn i dag, du laver jo ikke noget alligevel, og de er jo syge,” spurgte naboen.
”Gider du passe mine børn i dag, du laver jo ikke noget alligevel, og de er jo syge,” spurgte naboen. Foto: Colourbox

Dovenkrop, samfundsnasser, nitte – pas så mine snottede unger!

Det er ikke småting, som arbejdsløse skal lægge deres ledige ører til, fortæller brugerne fra Facebook-gruppen ’Arbejdsløse er ikke idioter’.

Avisen.dk har samlet de bemærkninger, arbejdsløse selv har udpeget, som de mest irriterende og flabede af slagsen.

Vinderen er ...

1. Plads: Ingen mad til samfunds-nassere

En udpræget opfattelse er tilsyneladende, at arbejdsløshed rimer på en værre dovenlars. Det måtte blandt andre Maj-Britt Gøtterup-Pedersen sande, da hendes nu forhenværende svigerinde passede hende op med disse ord:

"Du burde finde dig et job og ikke nasse på min storebror.”

Omtrent samme scene udspillede sig for Helene Persson og Sofie Bech.

Sidstnævnte modtog følgende svada under middagen med ekskærestens familie.

”Vi byder ikke samfunds-nassere på middage. Du må jo være inkompetent, når de ikke vil ansætte dig. Det er nok, fordi du er overvægtig,” fortæller Sofie Bech.

Hun sagde pænt tak for mad og sprang for livet.

2. Plads: En særlig slags flabethed

Udover bemærkningerne om dovenskab, er der en særlig slags flabethed, som arbejdsløse må lægge øre til, erfarer Avisen.dk.

Heri indgår to komponenter:

For det første en opfattelse af, at arbejdsløse ingenting foretager sig. For det andet opfattelsen af, at det derfor er i orden at kræve forskellige tjenester fra den arbejdsløse.

Vi tager et eksempel, som Jannie Hellbrandt oplevede ved noget ’veninde-nabo halløj’.

”Gider du passe mine børn i dag, du laver jo ikke noget alligevel, og de er jo syge,” spurgte naboen.

”Jeg stod selv med to syge børn, og svaret var: ’NEJ, jeg har altså ikke tid’. Blev man upopulær? Ja, mon ikke!” fortsætter som Jannie Hellbrandt.

3. plads: Heldige, arbejdsløse rad!

Så er der en kategori af bemærkninger, hvor man kredser om, hvor heeeerlig frit livet ved siden af arbejdsmarkedet må være.

Vi snupper et eksempel.

Kinga Pusz havde holdt en grillfest i haven. Weekenden nærmede sig slutning, mandag morgen kaldte, og en veninde kom med følgende bemærkning:

”Hvor trist, at weekenden ender. Men det kan du ikke forstå, du har evig weekend… lad rengøringen være. Du kan tage den i morgen.”

Eller hvad med Diana Nedergaard Hermansen? En bekendt opfattede hendes arbejdsløshed som ren fritid. Derfor fik hun dette råd med på vejen:

”Nyd det indtil der er gået halvandet år. Så skal du bare intensivere din søgning. For hvis man vil ha’ et arbejde, så kan man selvfølgelig også få det. Der er jo titusindevis af jobopslag hver dag! Held og lykke."

Diana Nedergaard Hermansen kommentar er:

”Hmmm … skal til rådighedssamtale sidst på ugen og har lige talt op, hvad jeg har søgt de sidste tre måneder: 126 stillinger – opslåede og uopfordrede.”

Delte fornøjelser

Og hvis du er sulten på flere irriterende kommentarer, som arbejdsløse har fået, kan vi nævne i flæng nævne:

"I er nitter. Der er ingen arbejdsgivere, der vil ansætte en, der er uden for arbejdsmarkedet.”

Det fik Helle Alsted og en hold af ledige at vide af en jobkonsulent fra et privat jobfirma.

”Det flyder med affald langs vejene og i byerne. Hvorfor sender man ikke bare nogen af alle de arbejdsløse ud og rydder op? Så kan de da lave noget for alle de penge de får!”

Den har Lisbeth Asmund fra nogle venner.

Bonus oplysninger

Bruttoledigheden var i november 163.000 personer.

En undersøgelse fra USA viser ifølge Alive.dk, at vores opfattelse af folk hænger nøje sammen med, om vi tror, at de er arbejdsløse.

Forskere fra University of California bad et repræsentativt udvalg af amerikanere vurdere et fiktivt CV for en ikke-eksisterende jobsøgende.

Halvdelen fik at vide, vedkommende var i job. Den anden halvdel fik at vide, CV’et tilhørte en arbejdsløs.

De personer, der troede CV’et tilhørte en arbejdsløs, karakteriserede ifølge Alive.dk vedkommende som ’passiv, mindre kompetent og mindre sympatisk’.

Den halvdel, der troede CV’et tilhørte en person, der var i arbejde, gav en anderledes positiv vurdering af den fiktive person.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.02-2012 | 10:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.02-2012 | 10:48 af gitte rasmussen
Samfundet er SYGT
 
12.02-2012 | 13:54 af Lars Nunnegaard
Og det bliver desværre værre og værre, med de politiske udmeldinger der søsættes.
 
 
12.02-2012 | 10:55 af Lottomunken 1977 ....
Ja det skam et spøjst fænomen der er udbredt her i landet, hvor man helt uden tanke gør sig klog på hvorledes andre rig som fattig skal sammensætte sin hverdag.. Selv om eksemplerne i artiklen er lidt vage i forhold til hvad man er vant til fra nationen, er de meget godt eksempel på denne slave-ejer-mentalitet, man bliver udsat for som arbejdsløs. så anbefalet herfra..
 
 
12.02-2012 | 13:13 af Marianne E
Det der kommer der af at overforkæle sine børn, så bliver de snæversynede, flabede, nævenyttige og uduelige !
Jeg vil inderlig håbe at de får situationen at smage selv og
---- så fatter jeg ikke at der er nogen der vil have deres børn passe af en ansvarsløs dovenlars ;-)
Jeg vil håbe at dem der skal opdrage deres børn fremover, vil give dem en opdragelse som giver
dem respekt for deres næste og lære dem hvordan samfundet er skruet sammen !
 
 
12.02-2012 | 13:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.02-2012 | 14:58 af Jess D. Skov-Nielsen
Man kan sige hvad man vil, men de her opfattelser, som er så forskruet uvidende som de kan være, minder grueligt meget om den måde man startede hetsen af jøderne på før krigen, samt de syge og handicappede dengang også.

Det er ikke kun raske ledige der får de her forklaringer... der er også dem blandt fleksere og førtidspensionister der er lige så grelle.

På BT. debatten fik jeg at vide, at når jeg ikke kunne arbejde, skulle jeg ikke have lov til at få børn, og da mine drenge har et neurologisk handicap, skulle jeg tilmed deporteres ud af landet, for det lignede ikke noget, at jeg avlede dysfunktionelle børn, når det var dem der skulle betale for dem.

Og så er der den velkendte som de fleste FP debattører er stødt på; "Jammen når du kan skrive et indlæg, så kan du vel også have et job!?"...

jeg har hørt så mange syge anklager igennem de sidste 7-8 år som debatør, at jeg har glemt de fleste efterhånden, måske enda fortrængt dem...

Desvære tror jeg ikke længere på at det ændrer sig... de nye generationer af curling unger er opdraget til at have rundsave på albuerne, og skide på alle andre end sig selv... det blir en mørk tid, som kun en seriøs krise kan opdrage dem til at tænke anderledes ved.
 
 
12.02-2012 | 18:24 af Jack Melchior
Det her er desværre noget, som har udviklet sig de ti år, hvor vi har haft borgerligt styre.
VKO's hadske kampagner mod arbejdsløse, syge, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, har skabt en hadkultur, so man ikke har set siden 30'nes Tyskland. Den borgerlige fløj har overtaget den retorik, der blev brugt om jøderne.
Nu kan man virkelig se, hvilken dårlig indflydelse Dansk Folkeparti har haft i Danmark.
 
12.02-2012 | 19:23 af Alexander Andersen
Hvis selvgjort er velgjort....

Må selvtægt være veltægt og sikke visse mennesker fortjener en på siden af hovedet med en cement-handske!
 
 
12.02-2012 | 21:18 af Verner Andersen
Ak ja, mod dumhed kæmper selv guder forgæves; dog glemmer begge parter at de ledige er mest betydningsfulde personer i dette land; ihvertfald i følge økonomerne- ingen ledige= lønglidning- lønglidning= inflation- forringet konkurrenceevne- boligbobbel der brister osv osv. Når økonomer som eks. Nationalbankdirektøren og borgerlige ønsker ca. 10% ledighed er det af ovennævnte årsager. Så de ledige skal bare rette ryggen og være stolt af deres situation.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites