Partier rykker et skridt nærmere afklaring om Europol
Regeringen har grønt lys fra DF til at søge parallelaftaler på tre områder, men der er endnu ikke fuld enighed
Europol er den Europæiske Unions politienhed, og Danmark vil, trods nej'et ved folkeafstemningen i december, forsøge at komme med i samarbejdet alligevel. Men om Danmark skal tilslutte sig flere retsakter, er partierne endnu ikke enige om.
Europol er den Europæiske Unions politienhed, og Danmark vil, trods nej'et ved folkeafstemningen i december, forsøge at komme med i samarbejdet alligevel. Men om Danmark skal tilslutte sig flere retsakter, er partierne endnu ikke enige om. Foto: Finn Frandsen/Polfoto


Da danskerne stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december, stod det tidligt klart, at der var opbakning fra samtlige Folketingets partier til i stedet at gå efter en parallelaftale om politisamarbejdet Europol.

Men hvad den aftale mere præcist skal omfatte, er der nu - mere end fire måneder senere - stadig ikke fuld enighed om i Folketinget.

Dansk Folkeparti, der var blandt de partier, der anbefalede et nej, har ved et møde onsdag morgen hos udenrigsminister Kristian Jensen (V) givet grønt lys for i alt tre af de såkaldte retsakter: Europol, Eurojust og det såkaldte PNR-register over flypassagerer.

Den fælles europæiske efterforskningskendelse, som regeringen gerne vil have med, er partiet fortsat skeptisk overfor, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).

- Der er nogle spørgsmål af retssikkerhedsmæssig karakter, som er problematiske. Tilsyneladende vil andre lande kunne pålægge dansk politi at efterforske ting, der ikke er ulovlige i Danmark, siger han.

Han regner med, at DF inden for det næste par uger vil kunne tage stilling til, om partiet vil støtte en parallelaftale om efterforskningskendelsen.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, fortæller, at der stadig er en del udeståender.

- Det er ret vigtigt for os i Socialdemokratiet at respektere, at danskerne stemte nej. Derfor er det vigtigt med en bred fælles forståelse, særligt med de partier, der anbefalede et nej, siger han.

For Dansk Folkeparti er det ikke afgørende, at alle nej-partier kan stå inde for den parallelaftale, Danmark skal gå efter.

- Alle partier i Folketinget har heller ikke været enige om de eksisterende parallelaftaler. Det afgørende for mig er, hvad der er i Danmarks interesse, siger Kenneth Kristensen Berth.

Dermed mener han også, at Danmark godt kan gå efter parallelaftaler på tre eller fire områder, selvom for eksempel Enhedslisten skulle ende med ikke at bakke op.

Om Danmark så også vil kunne få den eller de parallelaftaler, partierne måtte blive enige om at gå efter, er et helt andet spørgsmål. Regeringen har gentagne gange sagt, at det slet ikke er givet. Den opfattelse deler Peter Hummelgaard Thomsen.

- Teknisk og juridisk kommer det til at blive rigtig svært. Så hvis det ender med, at Danmark søger parallelaftaler på de her forskellige områder, er der ingen garanti for, at vi får det, siger han.

Kenneth Kristensen Berth er dog overbevist om, at det nok skal gå.

- Hvis regeringen møde op med en positiv indstilling og ikke er slukørede og triste til mode, så er der bestemt en sandsynlighed for at få det her på plads, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.