Paris-angreb sætter skub i dansk farvel til Europol
EU-forordningen, der sender Danmark ud af Europas politisamarbejde, Europol, kan blive færdig på torsdag.
"Angrebene i Paris har i al deres gru bidraget til, at systemet har arbejdet hurtigere. Vi er nødt til at håndtere disse sager, som har ligget på bordet længe," siger EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R).
"Angrebene i Paris har i al deres gru bidraget til, at systemet har arbejdet hurtigere. Vi er nødt til at håndtere disse sager, som har ligget på bordet længe," siger EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R). Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix


Attentaterne i Paris har tilsyneladende sat afgørende skub i forhandlingerne om en reform af Europol, som - når den vedtages - formelt vil sende Danmark ud af det europæiske politisamarbejde.

Efter års tovtrækkeri ventes de sidste egentlige forhandlinger i EU-systemet at blive færdige på torsdag.

Det vurderer EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), som repræsenterer sin liberale gruppe (Alde) i forhandlingerne.

Derefter er der formentlig kun et par mere formelle skridt tilbage, før den endelige vedtagelse i såvel parlament som medlemslandene, og så kan det nye Europol være klar engang til næste år.

- Angrebene i Paris har i al deres gru bidraget til, at systemet har arbejdet hurtigere. Vi er nødt til at håndtere disse sager, som har ligget på bordet længe, siger Morten Helveg Petersen til Ritzau.

Hvis forhandlingerne mellem parlamentets og det luxembourgske EU-formandskab falder i hak på torsdag, nærmer det sig, at Danmark formelt glider ud af det europæiske politisamarbejde.

Ender den danske folkeafstemning 3. december med et nej, må Danmark forsøge at forhandle sig til en særaftale for at kunne komme med igen.

Stemmer danskerne ja, erstattes det danske retsforbehold med en tilvalgsordning, så Danmark kan vælge at være med, når Europol bliver et overstatsligt samarbejde.

Sådan som det danske retsforbehold er skruet sammen, kan Danmark nemlig kun være med, så længe samarbejdet - som nu - foregår på mellemstatsligt niveau, hvor det reelt baserer sig på aftaler mellem enkeltlande. Men ikke, når det glider ind i det egentlige EU-samarbejde.

Helveg tilhører ligesom i øvrigt regeringen den fløj, der ønsker retsforbeholdet ændret til en tilvalgsordning. Og bliver det et nej ved folkeafstemningen, kan det ende med en lang periode i uvished, mener EU-parlamentarikeren.

- Der er ikke rigtig nogen, der aner, hvad der skal ske. Det kan være, at vi får en tilknytning. Men der er ingen, der aner, hvor lang tid det tager, og hvilken form det får. Den periode bliver længere, hvis vi bliver færdige torsdag, siger Morten Helveg Petersen.

De store knaster i forhandlingerne har været databeskyttelse og parlamentarisk kontrol med politisamarbejdet, så man kan styrke Europols handlerum, mens man tager højde for retssikkerheden.

- Det håber jeg, at vi slår sidste søm i torsdag, siger Helveg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.