Par nummer syv smider føringen før finaledagen
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv havde en mindre god mandag og satte førstepladsen over styr.
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er en omgang bagud inden det københavnske seksdagesløb afsluttes tirsdag aften.
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er en omgang bagud inden det københavnske seksdagesløb afsluttes tirsdag aften. Foto: CARSTEN BUNDGAARD/POLFOTO


Mandagens handicapjagt i det københavnske seksdagesløb i Ballerup blev dyr for Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, der kører som det forpligtende par nummer syv.

Lillebror Jesper Mørkøv og den tyske makker Christian Grasmann overtog nemlig føringen i løbet. Det dansk-tyske par, der kører med rygnummer 14, har er en omgang ned til par nummer syv.

Dermed er der lagt op til en spændende og tæt finale, når seksdagesløbet afgøres tirsdag aften.

Med i kampen om den endelige sejr er også det tyske par Leif Lampater og Marcel Kalz, der er på omgangshøjde med Rasmussen og Mørkøv. Danskerne har dog 293 point, mens tyskerne er noteret for 234.

Netop bonuspointene kan blive afgørende for den endelige sejr. Runder par nummer syv 300 bonuspoint, giver det en bonusomgang, hvilket vil bringe dem tilbage i spidsen.

På fjerdepladsen to omgange efter det førende par ligger danskeren Marc Hester med sin belgiske makker Jasper De Buyst.

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv vandt løbet sammen tre år i træk fra 2009-11.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.