Par nummer syv pisker mod toppen i seksdagesløbet
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er nu på omgangshøjde med dansk/belgisk par.
Par nummer syv i de rød-hvide dannebrogstrøjer er på omgangshøjde med landsmanden Marc Hester og dennes belgiske makker, Jasper De Buys.
Par nummer syv i de rød-hvide dannebrogstrøjer er på omgangshøjde med landsmanden Marc Hester og dennes belgiske makker, Jasper De Buys. Liselotte Sabroe/Scanpix


Publikumsfavoritterne Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er efter fredagens anstrengelser på banen i Ballerup Super Arena nu oppe på andenpladsen i seksdagesløbet.

Par nummer syv i de rød-hvide dannebrogstrøjer er på omgangshøjde med landsmanden Marc Hester og dennes belgiske makker, Jasper De Buys.

Det dansk-belgiske par har dog kørt flest point ind - 137 - mens par nummer syv har 119 point.

Tre par er en enkelt omgang bagefter. Leif Lampater og Marcel Kalz fra Tyskland har 102 point efterfulgt af Jesper Mørkøv og tyskeren Christian Grasmann med 81 point samt Andreas Graf og Andreas Müller fra Østrig med 42 point.

De to sidstnævnte par dominerede nattens sidste jagt over 30 minutter. I den afsluttende spurt var Christian Grasmann hurtigst og sikrede dermed parret en flot jagtsejr, fremgår det af seksdagesløbets hjemmeside.

Løbets sidsteplads indtages af et rent tysk og et rent italiensk par. Begge er 20 omgange efter de førende par.

Løbet slutter sent tirsdag aften.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.