Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pant-penge koster miljøorganisation livet

Hold Danmark Rent må sandsynligvis dreje nøglen i 2013. De mister nemlig finansiering fra både Miljøministeriet og Dansk Retursystem.

25. sep. 2012 kl. 09:01
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Lukningen kan få alvorlige konsekvenser for naturen.
Lukningen kan få alvorlige konsekvenser for naturen. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Affald i vejkanten, tomme flasker smidt i parken og klistret is-papir midt på fortovet. Det kan der komme meget mere af i fremtiden.

Non-profit organisationen Hold Danmark Rent, som laver kampagner, der skal hjælpe både børn og voksne med at holde naturen ren, mister nemlig både finansiering fra Miljøministeriet og fra Dansk Retursystem til næste år.

Samlet set mister Hold Danmark Rent omkring seks millioner kroner.

Det betyder, at organisationen risikerer at blive nødt til at dreje nøglen om efter nytår.

- Vi er er decideret lukningstruede, siger direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen, til Newspaq.

Allerførst ryger dog organisationens kampagner, som er med til at minde danskerne om, at smide skraldet i skraldespanden og ikke i naturen.

- Vi gennemfører adfærdsændrende kampagner, både for børn og for voksne, og de projekter vil ikke kunne gennemføres længere, siger hun.

Hold Danmark Rent blev oprettet af Miljøministeriet i 2008, men næste år ryger støtten fra ministeriet på tre millioner kroner.

Samtidig tager regeringen i forbindelse med den nye finanslov 70 millioner kroner årligt af de såkaldte ip-penge fra Dansk Retursystem - penge som er med til at finansiere Hold Danmark Rents aktiviteter.

Deloitte har i en vurdering af Dansk Retursystems økonomi vurderet, at det ikke er muligt at effektivisere mere. Og det er inden ip-pengene ryger fra miljøet og ned i statskassen.

De penge kommer til at mangle i Hold Danmark Rent, fortæller Anne Holm Hansen.

- Vi er rigtigt kede af det, fordi de penge de gør godt rigtig mange steder, og det gør de også her hos os. Vi får jo penge fra ip-midlerne hvert eneste år, siger hun.

I Konservative kan man ikke se fornuften i, at regeringen trækker tæppet væk under miljøorganisationen.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor regeringen vil ramme Hold Danmark Rent dobbelt ved både at fjerne det tilskud, som staten kommer med, men også ved at tage penge fra Dansk Retursystem, så de heller ikke har råd til at give bidrag til Hold Danmark Rent, siger den Konservative-miljøordfører, Benedikte Kiær, til Newspaq.

Skulle Hold Danmark Rent bukke under for den økonomiske nød, der efter nytår går dem i møde, vil deres indsats blive savnet, siger Dansk Naturfredningsforening.

- De har lavet rigtigt mange gode kampagner gennem tiden, så dem kommer vi til at mangle til at orientere om pantordninger og ordentlig affaldshåndtering i det hele taget, siger miljøpolitisk medarbejder i Dansk Naturfredningsforening, Christian Poll, til Newspaq.

I Enhedslisten er man heller ikke tilfreds med, at miljøorganisationen måske kommer til at lade livet efter nytår.

- Jeg synes da, at det er ærgerligt, hvis Hold Danmark Rent skal lukke, for der er ingen tvivl om, at de yder, og har ydet, et godt stykke arbejde og en god indsats, siger Per Clausen, miljøordfører i Enhedslisten, til Newspaq.

Per Clausen håber, der er mulighed for at redde Hold Danmark Rent i de kommende finanslovsforhandlinger.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
25.09-2012 | 09:46 af jan ursin
Det er virkelig sørgeligt at den "røde" regering ødelægger vores land med deres forrykte spare iver .... fint der skal spares.... Men jeg syntes det er ofte de forkerte
steder de sparer.....Skær ned på den kolossale offentlige sektor... Men nej.. Velkommen til lossepladsen DK..............
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites