Panik: Kæmpe-edderkop løs på fly
En fugleedderkop nægtede at blive i sit bur, da den skulle med flyet.
Det var en edderkop af denne type, som stak af og forsinkede et fly fyldt med passagerer.
Det var en edderkop af denne type, som stak af og forsinkede et fly fyldt med passagerer. Scanpix arkiv


Det lyder som et mareridt eller en gyserfilm, men det skete faktisk i virkeligheden: En stor fugleedderkop slap løs på et passagerfly.

Den dramatiske episode fandt sted for fem dage siden i Maryland i USA, hvor passagererne netop var kommet ombord på flyet mod Atlanta, skriver nyhedsbureauet AP.

Flyet skulle til at lette, da bagage-medarbejderne opdagede, at en fugleedderkop, som skulle transporteres i lastrummet, var sluppet ud af sit bur. Derfor blev flyet stoppet, før det lettede, og passagerne måtte forlade kabinen.

Det lykkedes lufthavnspersonalet at fange den lådne udbryderkonge, som heldigvis aldrig nåede ud af lastrummet. Passagerne kom med et andet fly.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.