Pakistans militær hævder at have dræbt 80 militante
- Vi fortsætter med fuld kraft, indtil området er ryddet for terrorister, siger general fra Pakistans hær.
Taliban-styrker blev lørdag angrebet af den pakistansk hær i de nordvestlige egne af Pakistan. 80 millitante er ifølge militæret blevet dræbt. Billedet er fra kampe mellem den afghanske hær og Taliban i Afghanistan. AFP PHOTO/Massoud HOSSAIN. (Foto: MASSOUD HOSSAINI/SCANPIX DANMARK 2010)
Taliban-styrker blev lørdag angrebet af den pakistansk hær i de nordvestlige egne af Pakistan. 80 millitante er ifølge militæret blevet dræbt. Billedet er fra kampe mellem den afghanske hær og Taliban i Afghanistan. AFP PHOTO/Massoud HOSSAIN. (Foto: MASSOUD HOSSAINI/SCANPIX DANMARK 2010) Foto: Massoud Hossaini/AFP/free


Pakistanske soldater har lørdag dræbt 80 militante under voldsomme kampe i den lovløse nordvestlige del af landet nær grænsen til Afghanistan.

Det siger en talsmand for militæret søndag. Taliban-bevægelsen i Pakistan siger, at mindst seks soldater blev dræbt i kampene.

De seneste dage har kampfly bombarderet Taliban-stillinger i Tirah-dalen i den bjergrige Khyber-region. Området ligger vest for byen Peshawar.

De dræbte tilhørte to militante grupper, Tehrik-e-Taliban Pakistan og Lashkar-e-Islam, oplyser en embedsmand fra den pakistanske sikkerhedstjeneste.

- I Khyber bliver terrorister afskåret fra deres baser og flygter mod grænsen. Indtil videre er 80 terrorister dræbt og omkring 100 såret i denne fase, skriver general Asim Bajwa, leder af hærens medietjeneste, på Twitter.

Aktionen vil fortsætte med "fuld styrke indtil området er fuldstændigt ryddet for terrorister", tilføjer han.

Oplysningerne kan ikke bekræftes fra uafhængig side, da regionen er lukket land for journalister.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.