Pakistan sætter hæren ind efter kraftigt jordskælv
Pakistans premierminister har beordret hæren ind i den nordlige del af landet, hvor mindst 52 er dræbt.
Mindst 52 mennesker har mistet livet i Pakistan efter et jordskælv i nabolandet Afghanistan mandag. Pakistan har sat hæren ind.
Mindst 52 mennesker har mistet livet i Pakistan efter et jordskælv i nabolandet Afghanistan mandag. Pakistan har sat hæren ind. Foto: Naveed Ali/AP/AP


Pakistans regering mobiliserer hæren og erklærer kriseberedskab på sygehuse efter det kraftige jordskælv, som mandag eftermiddag har ramt nabolandet Afghanistan.

Pakistans premierminister, Nawaz Sharif, har beordret hæren på opgave i den nordlige del af landet, hvor mindst 52 er dræbt ifølge myndighederne.

Omkring 28 er omkommet i stemmeområder i nord, mens 20 er meldt omkommet i det nordvestlige Pakistan. Fire andre har mistet livet andre steder.

I nabolandet Afghanistan er 12 personer indtil videre meldt omkommet, men regeringen forventer, at dødstallet vil stige.

Jordskælvet, som havde epicenter omkring 250 kilometer nord for Kabul i Afghanistan, ramte klokken 14 lokal tid.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.