BØRNELIV: PARKERET I INSTITUTION?
Pædagoger: Vi må ignorere gråd og sult
Randers er den af de største danske kommuner, der bruger færrest penge på småbørn. Pædagogerne har sendt et opråb til politikerne, hvor de blotlægger børnenes hverdag. Få et kig ind her.
En voksen-favn er godt, når man er lille og græder. Men det er ikke altid, der er tid til at tage sig af grædende børn i institutionerne i Randers. Pædagogerne har sendt et opråb til politikerne om, de besparelser, der rammer børnene.
En voksen-favn er godt, når man er lille og græder. Men det er ikke altid, der er tid til at tage sig af grædende børn i institutionerne i Randers. Pædagogerne har sendt et opråb til politikerne om, de besparelser, der rammer børnene. Henning Bagger / Scanpix arkiv


Pædagogerne i Randers Kommune har sendt en slags dagbog til politikerne, hvor de giver dem et kig ind i den hverdag, de har med børnene. Randers er den af de seks største byer i Danmark, der bruger færrest kroner per barn til de 0-2-årige.

Der er lige præcis 4,3 timers nærvær fra en pædagog om ugen. Eller lige knap en time om dagen.

Her er nogle af de hverdagsscener, pædagogerne beskriver:

“Jeg har ofte været tvunget til at sætte et grædende vuggestuebarn fra mig, når et andet barn er faldet og har slået sig. Jeg nemlig alene på stuen, når kollegaen er ved at putte et barn. Første når hun er tilbage, kan jeg give hende barnet, der har slået sig og selv vende tilbage til det grædende vuggestuebarn, som nu græder endnu mere utrøsteligt.”

 

“Vi sender tre voksne ud til 68 børn. Så kan vi andre nå at dokumentere dagens forløb. Det er vi forpligtede til. Så der skal gerne skrives dagbog på både stuen og nettet, lægges billeder ind og skrives tekst til. Når vi så er færdige, kan vi holde pause. Det er hårdt tiltrængt. Om eftermiddagen er man alene med 22 børn på stuen. Det er hårdt for både børn og voksne.”


“Jeg oplever vuggestuebørn, der græder og ikke kan få trøst. Børn, der er sultne, men ikke kan få mad. Børn, der går rundt med en pølseble, der må vente. Børn, der ikke kan få hjælp til at blive selvhjulpne og børn med særlige behov, der ikke får den hjælp, de har brug for. Min vurdering er, at vi ikke klæder dem godt nok på til deres vej videre i livet. Det gør ondt helt ind i mit hjerte, at vi ofte ikke kan opfylde et barns behov.”


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.