Pædagoger tør ikke gøre noget ved druk hos velstillede
Lærere og pædagoger er bange for at blande sig, når de får mistanke om alkoholmisbrug i en familie. Især er der berøringsangst, når det gælder velstillede familier.
En SFI-undersøgelse viser, at fagpersoner som lærere og pædagoger har svært ved at gribe ind, når de spotter alkoholmisbrug i en familie. Især er der en barriere, når det gælder velstillede familier.
En SFI-undersøgelse viser, at fagpersoner som lærere og pædagoger har svært ved at gribe ind, når de spotter alkoholmisbrug i en familie. Især er der en barriere, når det gælder velstillede familier. Foto: Michael Bothager, Scanpix/arkiv


Alt for mange børn står helt alene med problemerne, når deres forældre drikker for meget. De voksne, der burde opdage alkoholmisbruget, ved nemlig ikke, hvilke tegn de skal være opmærksomme på og er bange for at blande sig, når mistanken alligevel opstår.

Det viser en undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - der bygger på en række interviews med blandt andre pædagoger, lærere og institutionsledere i Københavns Kommune.

"Vi ved, at op mod 20 procent af de voksne københavnere, der bor sammen med børn, har en risikabel alkoholadfærd. Men vi har ingen grund til at tro, at den generelle problematik omkring at gribe ind over for dem er anderledes i København end i resten af landet. Det her er en landsdækkende udfordring," siger seniorkonsulent ved SFI Nete Krogsgaard Niss.

Kristeligt Dagblad beskrev i sidste uge, hvordan digteren Dan Turèlls datter, Lotus Turèll, som barn oplevede massive omsorgssvigt på grund af sin fars alkoholmisbrug.

Og det er da også netop over for de velstillede og på overfladen velfungerende familier, at pædagogerne har vanskeligst ved at opdage og skride ind over for misbrug, konkluderer SFI-rapporten.

Næstformand i BUPL Birgitte Conradsen mener, at pædagoger generelt er meget ansvarsbevidste i forhold til deres pligt til at gribe ind over for omsorgssvigt og misbrug, men at det kan være vanskeligt overhovedet at identificere problemerne i familier, der på overfladen ser velfungerende ud.

"Det er en meget svær opgave. Tegnene er få og subtile, og børnene er meget loyale over for deres forældre. Mange oplever desuden, at når de indberetter den type familie, så hører de aldrig om det igen. Der er brug for et langt bedre samarbejde med socialforvaltningerne for at løfte den opgave. Pædagogerne kan ikke gøre det alene," siger Birgitte Conradsen til Kristeligt Dagblad.

Den udlægning er børnepsykolog ved Red Barnet Kuno Sørensen enig i. Han var i en årrække leder af Københavns Amts familie- og børnerådgivning og oplevede flere gange, hvordan socialrådgivere tøvede med at handle på indberetninger, der angik bedre stillede borgere og familier med status.

"Der var en vis rådvildhed, når det handlede om såkaldt 'pæne' forældre. Og det strandede alt for mange af sagerne på," siger Kuno Sørensen.

I Københavns Kommune giver undersøgelsen anledning til at skærpe den indsats, der allerede er sat i gang, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

"Når alt for mange har berøringsangst, går det i sidste ende ud over børnene. Derfor er jeg klar til at gå mere slagkraftigt til værks. Vi har for de børn et helt særligt ansvar, som må gå langt forud for hensynet til privatlivets fred," siger hun.

Kommunen efteruddanner i øjeblikket 500 såkaldte frontmedarbejdere såsom lærere og pædagoger i at håndtere mødet med forældre, der drikker for meget.

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.