Når børnene i børnehaven hiver bukserne ned på sig selv eller hinanden for at pille og undersøge, kan det give rødmen og løftede pegefingre.
For mange pædagoger - og forældre - ved nemlig ikke nok om børns seksualitet, og det giver unødig frygt, siger eksperter, som Politiken i samarbejde med Egmontmagasinet Vores Børn har talt med.
Blandt andre Anna Louise Stevnshøj, der tager rundt i institutioner for at rådgive om børn og seksualitet og er forfatter til bogen 'Må vi lege doktor?'.
"I institutionerne er det tavs, overleveret viden fra pædagoger med mange år i faget. Og de unge pædagoger har ikke haft obligatorisk undervisning i børns seksualitet, når de kommer ud. Så må de prøve at læne sig op ad de meget erfarne pædagoger", siger hun til Politiken.
Først fra i sommer blev børns seksualitet en del af pædagoguddannelsen i form af et modul på 1. semester.
"Absolut tiltrængt", mener Kim Them Simonsen fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning: "Vi har selv udbudt kurser, fordi det tidligere ikke fyldte noget i uddannelsen".
Anna Louise Stevnshøj er enig.
"Det er virkelig tiltrængt i en tid, hvor der hurtigt kommer grimme associationer op med børns doktorlege og numselege. Børn og seksualitet bliver tit associeret med overgreb, og derfor er der kommet et større behov for, at pædagogerne kan handle, når de oplever doktorlege. Tit er pædagoger usikre på børn, der onanerer, og hvornår legene bliver for meget", siger hun.
"De skal kunne sige til forældrene: 'Det her er normalt', for det giver forældrene tryghed. Og så er det vigtigt at huske på, at det kun er en lille gruppe børn, der kan finde på at overskride hinandens grænser i doktorlegen. Det skal være frivilligt og sjovt", fastslår Anna Louise Stevnshøj.
Christian Graugaard, læge og professor i almen seksualitet ved Aalborg Universitet, er enig i, at der mangler viden om børns seksualitet. Det betyder, at børn kan få et forskruet forhold til deres krop.
"Emnet er stort set fraværende på pædagoguddannelserne, i forskningen og ude i institutionerne. Det er ikke noget, som flertallet af institutionerne tænker aktivt ind i deres pædagogik, medmindre det handler om at indføre mere eller mindre kluntede restriktioner for at beskytte børnene mod overgreb. Eller snarere: de ansatte mod pædofilianklager", siger han til Vores Børn.