Pårørende finder nye massegrave i Mexico
En gruppe mennesker leder efter resterne af de 43 studerende, der menes at være dræbt efter sammenstød med politiet i september.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Der blev gjort makabre fund i Mexico søndag, da en større gruppe frivillige angiveligt fandt knogler og blodige tøjrester i flere grave i staten Guerrero. Men muligvis kan fundene også være med til endelig at give de pårørende mere ro i sindet.

Det er nemlig her, de civile leder efter resterne af de 43 demonstranter, der forsvandt efter et sammenstød med politiet i byen Iguala tilbage i september.

Selvtægtsgruppen er stærkt utilfredse over, at de mexicanske myndigheder ikke gør nok i efterforskningen, og at de pårørende selv må gå i gang med skovl og spade i jagten på rester af deres savnede familiemedlemmer i området, hvor de forsvandt.

Det er endnu ikke blevet bekræftet, at knogleresterne tilhører de 43 forsvundne studerende. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.