Af Christina Fabrin Larsen, versioneret til web af Charlotte Hallbæck, FEMINA, Aller Media
Ligesom vi i teenageårene får den første menstruation, skal vi også alle igennem overgangsalderen, som for mange kvinders vedkommende pludselig betyder hedeture og ubehag. Vores ægproduktion stopper, vi mister vores frugtbarhed og skal pludselig se os selv træde ind i en ny fase af livet.
Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet og rent fysisk sker der det, at de kvindelige kønshormoner progesteron og østrogen falder, og det er netop hormonfaldet, der giver gener.
(artklen fortsætter under boxen)
- Vægtstigning – særligt på maven
- Smerter ved sex - sandpapirsfornemmelse i slimhinder
- Dårlig søvn
- Hedeture
- Humørsvingninger
- Smerter i leddene og svagere knogler
- Blødningsforstyrrelser – ingen eller flere menstruationer pr. måned
- Inkontinens
UDVID
Vores knogler er for eksempel afhængige af vores østrogenproduktion, der forhindrer knoglenedbrydning og dermed knogleskørhed. Jo tidligere, man kommer i overgangsalderen, jo større er risikoen for at få osteoporose.
Døjer du med vand i kroppen? Se, hvordan du slipper af med det på femina.dk
Kønshormonet østrogen beskytter også mod hjerte-kar-sygdomme, så når det slipper op, får vi en større risiko for for højt blodtryk og blodpropper.
Huden ældes også hurtigere, fordi kollagenindholdet i huden mindskes, håret mister sin smidighed og mange taber en del hår – både på hovedet og i skridtet.
Derudover går østrogenmanglen også ud over slimhinderne i skeden og blæren, hvorfor mange får problemer i form af smerter, svie og kløe og problemer med samleje.
De fleste kommer i overgangsalderen, når de er mellem 45-55 år, men nogle få kan også ramme overgangsalderen tidligere – faktisk helt ned til kvinder i 20’erne.
Læs også på femina.dk: Så tidligt kan din overgangsalder faktisk ramme
4 trin til at mildne din overgangsalder
- Kig på din kost
- Top op med planteøstrogener. Det er bevist, at daglige portioner af den slags mad nedsætter generne.
- Hold dit blodsukker stabilt, så dit humør og din opfattelse af symptomerne ikke forværres.
- Spis sunde olier og fede fisk, da det hjælper mod humørsvingninger og stabiliserer hormonniveauerne i kroppen.
- Magnesium og B-vitaminer hjælper på det dårlige humør.
- Tag kosttilskud
- Femal kan hjælpe på svedeture og træthed, humørsvingninger og lav libido.
- Rødkløver indeholder isoflavoner, der hjælper på søvn og nattesved.
- Black cohosh hjælper på svedeture, humørsvingninger og nattesved.
- Kæmpenatlysolie kan hjælpe på bryst-ømhed og humørsvingninger.
- For alle tilskud gælder, at du skal spørge på apoteket eller i helsebutikker, før du bruger dem. De bør ikke bruges, hvis du har haft brystkræft eller leversygdomme.
Brystkræft: Sådan undersøger du dig selv
- Kom af med stress og dyrk motion
- Yoga, meditation, kognitiv terapi, akupunktur og hypnoterapi kan være hjælpsomt.
- Daglig træning eller gåture frigiver endorfiner, der hjælper på humøret.
- Et begreb kaldet paced breathing kan hjælpe, så du oplever færre hedeture ved at kontrollere vejrtrækningen. Med paced breathing tager du dybe, langsomme vejrtrækninger. Det får musklerne til at slappe af og kan påvirke hjerterytme og blodtryk i positiv retning.
- Hormontilskud eller ej?
Når du har prøvet de tre første punkter uden virkning, så kan du få hormontilskud hos en gynækolog. Én af dem er Christine Felding, der er ekspert på området. Hun forklarer:
- Kosttilskud virker ikke for alle, men hormontilskud virker altid.
- Hormoner med østrogen hjælper på de fleste af overgangsalderens gener, og testosterontilskud kan hjælpe på libido, humør og velbefindende.
- Der er mange forskellige former for hormon- og kombinationspræparater, da kvinder reagerer forskelligt på overgangsalderen og kan have brug for forskellige behandlinger og styrker.
- Ved tidlig overgangsalder i start-40’erne er hormoner nødvendigt grundet den øgede risiko for hjerte-kar-sygdomme og osteoporose (knogleskørhed). En risiko, der kommer af, at kroppen mangler østrogen og progesteron alt for tidligt. Ifølge Christine Felding bør de kvinder behandles, til de er 52 år.
- Det er endnu ikke påvist, at det skulle øge risikoen for kræft. Tværtimod skal kvinden have hormoner i mere end 10 år, for at der kan være tale om bare en lille risiko. Det kan dog øge risikoen for blodpropper, hvis man har haft en før.
- Gå til din gynækolog og hør nærmere om hormontilskud. Det kan give øget livskvalitet at tilføre kroppen de hormoner, den har brug for.
Kilder: Læge Søs Wollesen, gynækolog Christine
Felding, London PMS and menopauseclinic,
Netdoktor.dk, denstoredanske.dk, mayoclinic.org, sundhedslex.dk, GoodHousekeeping.co.UK