På vej hjem: Savnet kvinde har givet livstegn
18-årig kvinde skabte bekymring og blev efterlyst, da hun overnattede hos bekendt fra bytur.
Politiet oplyser, at den 18-årige kvinde, der blev meldt savnet efter en bytur i Holstebro, er på vej hjem til familien igen.
Politiet oplyser, at den 18-årige kvinde, der blev meldt savnet efter en bytur i Holstebro, er på vej hjem til familien igen. Foto: Colourbox/COLOURBOX


Efter mere end et døgn i uvidenhed kan en familie Herning nu ånde lettet op. Den 18-årige Seline Knudsen, som har været efterlyst af politiet, er nu på vej hjem igen.

- Den efterlyste kvinde, Seline Knudsen, har netop givet livstegn fra sig og er på vej hjem til sig familie i god behold, siger vagtchef Claumarch.

Det var natten til lørdag, at Midt- og Vestjyllands Politi valgte at efterlyse Seline Knudsen i offentligheden.

Efter at hun tidligt fredag forlod beværtningen Die Bierstube i Østergade i Holstebro - angiveligt i selskab med en person ved navn Jens - var der ingen tegn fra den unge kvinde.

Politiet forsøgte via overvågningskameraer i området, at finde frem til hende, men uden held.

Heller ikke kvindens mobiltelefon kunne politiet opspore, da den var slukket. Havde den været tændt ville politiet via oplysninger fra teleselskabet formentlig kunne have pejlet sig frem til det område, hvor kvinden befandt sig.

Lørdag morgen løste mysteriet så sig selv, da kvinden ringede til sin mor med besked om, at nu kom hun hjem.

- Hun har opholdt sig hos en, som hun har mødt i byen, fortæller vagtchef Jens Claumarch.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.