En hidsig debat om kontanthjælpsydelser, dovne danskere og ret og pligt har kørt den seneste tid. Særligt efter at Venstre lancerede en kampagne om høje ydelser til kontanthjælpsmodtagere.
En af de kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan klandres for at have for fede vilkår, er 60-årige Inge-Lise Elkjær.
Hun havnede på kontanthjælp efter fire operationer, men er nu i gang med at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet. Hun har lige taget sin svendeprøve og har nu to tjenerjob, som hun passer med glæde, selvom hun faktisk taber penge på at arbejde.
Men arbejdsgejsten bliver dæmpet gevaldigt af papirbøvl med kommunen, der betyder, at Inge-Lise ikke kan betale sin månedlige husleje til tiden.
Så Inge-Lise Elkjær er ved at være godt og grundigt træt af systemet.
- I den her tid skriger alle op om, at det skal kunne betale sige at arbejde, hvis man er på kontanthjælp. Men jeg har godt nok svært ved at se guleroden nogen steder, siger Inge-Lise Elkjær.
Inge-Lise Elkjær slås nemlig med Holstebro Kommune, der ikke vil supplere op til kontanthjælp, hvis ikke de får lønsedler fra begge hendes tjenerjob.
Hendes ene arbejdsplads er lidt langsom med lønsedlerne, så hver måned er hun nødt til at bede sin udlejer om henstand med huslejen.
- Jeg er efterhånden ved at være så træt af dette evige tiggeri hos kommunen, at jeg stærkt overvejer at droppe mine reservetjenerjob, siger hun.
Inge-Lise Elkjær er derfor gået på Facebook for at få opmærksomhed om sit problem og har lagt sit opslag ud på i flere grupper og sendt det til en række politikere:
”Jeg er 60 år og har altid klaret mig selv, samt ene opdraget to børn til at blive gode samfundsborgere, som i dag begge har et godt job. Det var en bitter pille og sluge, at jeg skulle ende mine gamle dage på kontanthjælp, derfor har jeg gjort alt for selv at få en mulighed for at tjene mine egne penge, blandt andet har jeg lige afsluttet Cateruddannelsen samtidig med, at jeg knoklede i weekenderne som reservetjener. Desværre tjener jeg ikke nok til helt selv at kunne betale mine udgifter.”
Får 25 kroner i timen
Inge-Lise Elkjær håber hun med tiden kan komme op på 17 timer om ugen, så hun kan klare sig uden kontanthjælp. Hun drømmer også om at optjene ret til dagpenge igen.
Men indtil videre har hun to arbejdspladser, hvor hun er tilknyttet som reservetjener. Til begge restauranter har hun cirka 200 km at køre frem og tilbage. Alt det hun tjener bliver modregnet i kontanthjælpen på 10.800 på nær 25 kroner per time.
- Det vil sige jeg har intet ud af at arbejde, for de 25 kroner kan ikke så nær betale kørselsudgiften. Men jeg gør det glad og gerne for bare at tjene lidt, men også for at have tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Inge-Lise Elkjær.
I denne måned har hun tjent cirka 6.000 kroner i alt. Derfor kan hun få cirka 5.000 kroner i kontanthjælp og nogle gang et tilskud på 1.000 kroner til huslejen.
Hvis altså hun har den lønseddel, som hun ikke har lyst til at blive ved at plage sin arbejdsgiver om.
- Kommunen tjekker selv, hvor meget jeg har tjent. Det kan den gøre hos en portal hos Skat. Jeg ved oveni i købet, at der er andre kommuner, der udbetaler uden lønseddel, siger hun.
Fik svendbrev som 60-årig
Inge-Lise Elkjær har været reservetjener siden 1985, men blev syg i 2010.
Efter tre operationer i maven sagde lægerne, at hun aldrig blev tjener igen. Derfor begyndte hun på teknisk skoles uddannelse som cater, der laver lettere køkkenarbejde.
I februar i år fik hun eksamen og svendebrev.
- Det var en stor dag for en gammel kone, siger Inge-Lise Elkjær.
Men under uddannelsen havde hun fået hjælp af en læge til en fjerde operation, der betyder, at hun igen kan slæbe både fade og massevis af tallerkener.
- Jeg er altid glad, når jeg tager på arbejde. Jeg kan godt lide at være omgivet af glade mennesker, og jeg får ros for mit arbejde, siger hun.
Inge-Lise Elkjær kan dog ikke se frem til mindre papirbøvl efter sin Facebook-kampagne.
Ydelseschef Ingelise Rasmussen fra Holstebro Kommune understreger overfor Avisen.dk, at kommunens procedure er, at man skal aflevere lønsedler, før der kan udbetales. Ellers er der risiko for fejludbetalinger.
- Det er al ære værd, at borgere gør, hvad de kan for at forsørge sig selv helt eller delvist. Men det er arbejdsgiveren, der er problemet her, siger Ingelise Rasmussen.