Det kan være svært at glæde sig over sommeren, når man først har fri ud på eftermiddagen, mens kollegerne poster det ene billede efter det andet på Facebook fra deres badeferie.
Op med humøret for du kan selv gøre en forskel, så tiden ikke falder dig så uendelig lang. Den norske avis VG har bedt psykolog ved Universitetet i Tromsø, Ingunn Skre, komme med et par bud på, hvad der kan hive humøret lidt op.
Hun peger på, at man skal huske tilbage på alle barndommens sommerferie-traditioner. Det, man brugte den lange skoleferie på, kan bringe glæden og nydelsen ved sommeren tilbage.
Konkret peger hun på, at man skal spise sin frokost udendørs, hvis man kan komme til det.
Kan man lokke kollegerne til at spise is i solen efter frokost, er det også en god idé. I det hele taget skal man forsøge at bryde med de daglige rutiner på jobbet - og bestemt også efter arbejdstid:
"Svøm gerne lige efter arbejde, for der betyder det meget at få luft, blive våd og mærke vinden i håret. Derudover kan du grille udendørs og lave en picnic", siger Ingunn Skre til VG.
Kilde:VG.NO