Oversvømmelserne har skyllet mindst 11 huse væk
Flere hundrede mennesker har forladt deres hjem efter de værste oversvømmelser i årevis.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Elven truer stadig flere huse i byen Odda, hvor der ligesom flere andre steder i det sydvestlige Norge er meldt om voldsomme oversvømmelser.

Ifølge myndighederne er mindst 11 huse skyllet væk i vandmasserne, og den samme skæbne er overgået mindst fire broer. Flere hundrede huse er blevet alvorligt beskadiget af oversvømmelserne, og ifølge norsk politi har man evakueret mindst 143 personer fra huse, der lå i risikozonen. Flere hundrede andre personer har forladt deres huse på egen hånd og har altså ikke haft brug for myndighedernes evakuering.

Redningshelikoptere har fløjet i pendulfart for at hente strandede beboere, der kom i problemer i de voldsomme oversvømmelser.

Vandstanden er flere steder blevet målt som den højeste i over 100 år efter flere dages voldsom regn, men Norges meteorologer lover, at regnen vil aftage, og oversvømmelserne vil falde allerede fredag. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.