Overraskende ting, du kan bruge natron til
Det er godt til at bage med, men det kan også bruges til et væld af andre ting – se her hvilke problemer, du bedst løser ved at bruge natron.
Natron kan ikke kun bruges, når du bager. Det kan for eksempel også bruges til at fjerne dårlig lugt fra dit kæledyr.
Natron kan ikke kun bruges, når du bager. Det kan for eksempel også bruges til at fjerne dårlig lugt fra dit kæledyr. Scanpix arkiv


Natron har de fleste madglade danskere stående i deres køkkenskab – til bagværk. Men står din dåse også og trækker lidt støv, så skal du ikke lade indholdet gå til spilde. Brug det i stedet på at løse alle mulige problemer i hjemmet, skriver goodhousekeeping.com.

Her er en håndfuld af de ting, du kan bruge natron til:

En beskidt grill
Sommersæsonen er slut, og du vil gerne pakke din grill væk, men den er møg beskidt. Kom noget af det til livs ved at sprøjte en vand og natron blanding på den, lad det trække og vask derefter af… det får det til at gå lidt nemmere.

Hvor rent er dit badeværelse? Bliv overrasket og klogere på isabellas.dk

Sko der lugter
Står dine træningssko, dine vandrestøvler eller dine hverdagssko i gangen og lugter lidt, så kan du få det meste væk ved at strøg noget natron indeni dine sko, imens de står og hviler sig natten over. Når du skal bruge dem igen, så hælder du det blot ud og dine sko bør lugte lidt bedre end tidligere.

Lugter køleskabet?
Hæld noget natron op i en boks og det vil opsuge noget af den grimme lugt i køleskabet. Det kan ikke fjerne den værste ostelugt, men det vil mindske ubehaget, når du åbner lågen.

Lugter det hos dig: Få seks tips på isabellas.dk til ting, der får dit hjem til at dufte godt

Et svinet køkken
Er dit køkken rodet, og har du ikke været alt for grundig med rengøringen på det seneste, så hiv natron ned fra hylden og gå i gang med at gøre rent. Med natron går det nemmere, for det kan bruges til både at rense gryder, mikroovn og køkkenredskaber, hvis du blander det op med vand.

Rens dit tæppe
Hvis dit tæppe lugter, så kan du blande noget natron op i en sprayflaske med noget vand – sprøjt det på de udsatte steder, lad det trække i 15 minutter og tør det så af bagefter.

Kæledyrs lugt
Har din hund eller din kat et yndlingssted, hvor en grim lugt samler sig, så gør det samme og bland noget natron med vand og sprøjt det på deres kurv eller der, hvor der skal renses. Lad det trække er 15 minutter og tør det derefter af.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.