Overraskende fangst: Irsk fiskerbåd havde et ton kokain om bord
Politiet i Storbritannien har beslaglagt over et ton kokain fra en fiskerbåd. Tre mænd anklages i sagen.
De britiske myndigheder har beslaglagt over et ton kokain fra en båd syd for Cornwall. Narkotikummet har en værdi på gaden på næsten 700 millioner kroner.
De britiske myndigheder har beslaglagt over et ton kokain fra en båd syd for Cornwall. Narkotikummet har en værdi på gaden på næsten 700 millioner kroner. Foto: Www.colourbox.com/Free


Den irske ejer af en ombygget fiskertrawler er blevet anklaget for at forsøge at smugle kokain til Storbritannien.

Skibet "Bianca" blev opbragt i torsdags syd for Cornwall i det sydvestlige England med over et ton kokain i lasten.

BBC skriver på sin netavis, at det store parti narkotika har en værdi i gadehandel på 80 millioner pund, omkring 670 millioner kroner.

Videre skriver BBC, at de to andre besætningsmedlemmer - det er en hollænder og en brite - fortsat er tilbageholdt og er sigtet i sagen.

Kokainen var pakket ned i 50 sække.

- Dette her er en af de mest betydningsfulde beslaglæggelser, der nogensinde er foretaget i Storbritannien, siger Mike Stepney fra grænsepolitiet, som var med til at opbringe "Bianca", til BBC.

- Det vil få en knockouteffekt og forstyrre yderligere kriminalitet, tilføjer han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.