"Overraskende": Færre bryder den sociale arv
Det er blevet sværere at rykke fra sin sociale klasse, viser en analyse, og det er overraskende, vurderer en forsker.
I 2013 havnede 33 procent af børnene fra det, som i analysen bliver betegnet som underklassen, selv i samme sociale klasse som voksen
I 2013 havnede 33 procent af børnene fra det, som i analysen bliver betegnet som underklassen, selv i samme sociale klasse som voksen Modelfoto: Iris


Sandsynligheden for, at børn af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister selv ender på sociale ydelser, er blevet større.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver dr.dk.

I 2013 havnede 33 procent af børnene fra det, som i analysen bliver betegnet som underklassen, selv i samme sociale klasse som voksen. I 2003 skete det kun for 24 procent. 

- Den sociale mobilitet har været konstant i flere årtier, så det er overraskende, at det er blevet sværere at rykke fra sin sociale klasse, siger Anders Holm, der er professor på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til dr.dk.

Han forsker i social arv, men kan ikke forklare, hvorfor udviklingen er gået den vej. Derimod fremhæver han, at uddannelse er nøglen til at vende udviklingen. Særligt skoler og daginstitutioner spiller en vigtig rolle, da børnene sjældent kan hente støtte fra forældrene.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.