Af Christina Forsberg, Psykologi, Aller Media
Kender du husrådet med at putte honning i teen, når du har ondt i halsen? Det er slet ikke en myte. Honning virker nemlig særdeles godt mod infektioner. Det betyder, at man også kan behandle sår med honning, så de heler hurtigere.
Honning virker faktisk så godt som bakteriedræber, at det i dag bruges i medicinsk form på hospitaler til sårbehandling. Det forklarer Britta Østergaard Melby, der er afdelings- og sårsygeplejerske på Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital.
Dét siger din placering i søskendeflokken om dig: Se mere på Q.dk
- Honning og i det hele taget sukkerstoffer har været brugt i sygeplejen i mange år. Da jeg var sygeplejeelev i 70’erne kunne vi finde på at bruge strøsukker i tryksår eller stikke hånden i en ren bøtte lynghonning, fordi vi vidste, at den havde en desinficerende virkning på koloniserede eller inficerede sår, siger hun.
Den medicinske honning er sikrest
Hun vil ikke tøve med at bruge samme metode i dag, men kun hvis hun stod i en nødsituation. Man har nemlig udviklet en medicinsk honning, der er steril.
- Lynghonning fra bøtten var jo ikke steril, og efter at Videncenter for Sårheling blev startet i 1996, blev der forsket grundigt i brug af honning, og i dag bruges et medicinsk produkt, som altid påføres under bandage. Honningen i dette produkt er Manuka-typen, en newzealandsk og australsk honning, der er ekstra bakteriehæmmende, siger Britta Østergaard Melby.
Hvor tæt er du med din veninde? Her er ti tegn på, at I er venner for livet: Se mere på Q.dk
Selv voldsomme sår behandles med honning
På hospitalet bruger man blandt andet på kroniske sår, koloniserede og inficerede sår, dybe og overfladiske sår samt sårbar og belastet hud fx på grund af diabetes, kræft eller brand.
- Den medicinske honning giver en effektiv og langvarig antibakteriel og antiinflammatorisk virkning takket være mere end 180 forskellige enzymer, siger Britta Østergaard Melby.
Det er desuden det høje sukkerindhold, der suger væske ud af bakterierne, så de ikke kan overleve. Derudover fører et særligt enzym i honningen til produktion af brintoverilte, når det kommer med kontakt med ilt i luften – og brintoverilte er bakteriedræbende.