Overraskende: Denne sang hitter stadig
Det er over 10 år siden, at Anna David stormede frem med nummeret "Fuck dig", men sangen endnu, viser tal fra Spotify.
Anna Davids pophit fra 2005 "Fuck dig" er nu blevet afspillet over 1 million gange på Spotify.
Anna Davids pophit fra 2005 "Fuck dig" er nu blevet afspillet over 1 million gange på Spotify. Foto: Flindt Mogens/Polfoto


I 2005 stormede den kun 20-årige Anna David frem på de danske musikscener, da hun lidenskabeligt sang pophittet med den kontroversielle titel "Fuck dig".

Sangen, der omhandler ulykkelig kærlighed, blev ikke kun en succes inden for de danske landegrænser - den blev oversat til flere sprog, heriblandt tysk, hvor sangen fik titlen "Fich dich".

Det er nu mere end 10 år siden, at Anna Davids "Fuck dig" for alvor fik danskerne til at skråle med, men den er bestemt ikke blevet glemt. Tværtimod.

På Instagram har den i dag 31-årige sangerinde lagt et billede op, hvor hun stolt skriver i billedteksten, at "Fuck dig" nu har nået over 1 million afspilninger på musikmediet Spotify.

- Så har min sang "Fuck dig" nået over 1 million på Spotify. Tak til alle jer der lytter, skriver Anna David på Instagram.

Sangerinden afslører også i billedteksten på Instagram, at hun senere i denne måned er klar med en ny udgivelse. Anna David udgiver nemlig 22. april sin længe ventede dansksprogede EP ved navn "Af lys og mørke", som vil være en del af sangerindens turné i løbet af sommeren.

Se Anna Davids Instagram-billede her

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.