Danske vælgere er klogere end forskerne troede.
Danske vælgere er opmærksomme, når partier skifter deres politik. De ændrer ret præcist opfattelse af partiernes nye position.
Det er konklusionen i ny dansk forskning, som gør det op med en opfattelse, der har stået stærkt, skriver Ugebrevet A4 fredag.
- I modstrid med, hvad man nogen gange hører i litteraturen og debatten, er vælgerne opmærksomme og kan følge med i en god del af det politiske spil, siger Rune Stubager, der er professor i Statskundskab på Aarhus Universitet og en af forfatterne på den videnskabelige artikel, der beskriver forskningen, til Ugebrevet A4.
For Rune Stubager og Co. opstod der et ellers sjældent set politisk laboratorium, da den tidligere S-R-SF-regering skiftede politik. Forskerne havde kort efter valget i 2011, som Helle Thorning-Schmidt vandt, da indsamlet vælgeres holdning til partierne på en række områder.
Forud for valget havde Socialdemokraterne og SF slået pjalterne sammen og talt hårdt imod den tidligere regerings reformer som "Genopretningspakken" og "Tilbagetræningsreformen", mens de i deres plan "Fair Løsning" argumenterede for blandt andet en millionærskat. Da de to partier gik i regering med de Radikale, tog politikken dog en anden form, og partierne gennemførte reformerne. Millionærskatten blev ikke til noget.
For forskerne opstod der altså en synlig forandring i partiernes politik, der samtidig blev dækket grundigt i medierne. Det udnyttede forskerne ved at tage fat i en gruppe af de vælgere, der havde svaret i undersøgelsen efter valget i 2011 og stille dem de samme spørgsmål i 2013.
Resultatet viste, at vælgerne mente, at Socialdemokraterne og SF var svunget til højre på en række områder, mens Radikale Venstre holdt sin position. Ifølge forskerne er der tale om en "ret finkornet reaktion fra vælgerne", der er mere sofistikeret, end man ville have forventet.
Om det også påvirkede vælgernes valg er dog sværere at svare på:
- Men det kom i periode med massiv tilbagegang for regeringen. Mange mente, at den ændrede politik var en af de væsentligste forklaringer på det, men vi kan ikke vise det, forklarer Rune Stubager til Ugebrevet A4.
De klogere vælgere er en god nyhed for det repræsentative demokrati, mener Alternativet. Her er de optaget af den demokratiske kultur, og de glæder de sig over et velfungerende folkestyre. Men de ser også udfordringer, der stadig har brug nye løsninger:
- Tilliden mellem borger og politiker er rekordlav. Det, mener vi, er en udfordring for det repræsentative demokrati. Vi skal forny det og finde nye redskaber, der skal styrke det, siger politisk ordfører Rasmus Nordqvist til Ugebrevet A4.
Et eksempel er det beslutningsforslag, der skal give borgere mulighed for at få et forslag i folketinget, hvis de samler 50.000 underskrifter. Det har allerede flertal uden om regeringen, og det skal hjælpe med at genoprette tilliden og fjerne politikerleden.
Ifølge kulturredaktør på Politiken, Rune Lykkeberg, er politikerleden dog netop et tegn på, at vælgerne bliver klogere og mere veluddannede. Han beskæftiger sig i bogen "Alle har ret" med demokrati, og mener i høj grad, at mistillid udvikler demokratiet:
- Det handler om, at folk kræver mere, end de får. Mistilliden er grundlæggende en god ting for - demokratiet, forklarer Rune Lykkeberg, men understreger også, at Alternativet modsat mange andre forsøger at aktivere borgerne i demokratiet.
I det repræsentative demokrati er tanken, at magten skal ligge i Folketinget. Det er her de folkevalgte repræsentanter sidder. De skal vedtage lovene og binde hele systemet sammen. Et problem for det repræsentative demokrati anno 2016 er, at magten forskydes fra Folketinget til regeringen og dets embedsværk, mener Rune Lykkeberg.
For kulturredaktørens ord, er "Folketinget tømt for indhold", mens magten bliver udøvet af regeringen på en måde, folk finder utilfredsstillende. Derfor er udfordringen, at demokratisere regeringsmagten:
- Offentligheden er blevet langt bedre til at overvåge og drive regeringen til ansvar. Oppositionens opgave er jo ikke på samme måde at finde forlig, men at drage regeringen til ansvar, forklarer han til Ugebrevet A4.