Af Redaktionen, SØNDAG, Aller Media
De fleste har nok prøvet at føle sig propmætte efter et lækkert måltid mad. Det kan nemlig være svært at stoppe, når det er livretten, der er på bordet, og man i øvrigt glemmer at lægge mærke til sin sultfornemmelse.
Men det kan ende med at blive ganske ubehageligt for kroppen, når man har overspist.
- Mæthedsfornemmelsen kan inddeles i flere faser, og hjernens mæthedscenter påvirkes både af synet, smagen, tyggeprocessen, synkningen af maden og det, der sker nede i maven og tarmsystemet, som frigiver hormoner, der også påvirker hjernens oplevelse af mæthedscenter. Desværre går der tyve minutter fra dette sker, til hjernen registrerer, at nu er du mæt og skal holde op med at spise, forklarer Anne W. Ravn, der er diætist og medlem af SØNDAGs sundhedspanel.
Derfor må du kun tisse, hvis du virkelig skal
Fed mad giver smerter i længere tid
Når man spiser for meget mad, bliver mavesækken udspilet, og det kan både give ubehag og smerter.
- Har maden tilmed et højt fedtindhold, forsinker det tømningen af mavesækken. Det betyder, at smerterne varer længere. Fed og proteinrig mad giver øget udskillelse af mavesyre, og det kan give sure opstød og halsbrand, siger Anne W. Ravn.
Hun forklarer, at det kan hjælpe at stå op i stedet for at sidde ned.
Her er de fødevarer, du skal spise, hvis du vil have mere sexlyst
Kroppen skal optage vigtige næringsstoffer
Men ifølge diætisten handler det ikke bare om, at maden skal suse hastigt gennem mave-tarm-kanalen, for findeling og tempo har betydning for, at alle de livsvigtige nærringsstoffer kan nå at blive optaget undervejs. Og det er også vigtigt.
Til gengæld er det en god idé at forsøge at forebygge overspisning – også selvom maden smager godt.
- Tænk over, om du kan spise langsommere, læg kniv og gaffel af og til, øs kun en portion op, og sæt maden langt væk. Det kan alt sammen bidrage til, at du oplever dig mæt, før din mave bliver overfyldt. Forsigtig fysisk aktivitet som en gåtur kan lindre smerterne, lyder rådene fra Anne W. Ravn.
Boost din forbrænding og tab dig op til fem kilo på to uger