OVERBLIK: Terror i Belgien
Belgien har i det seneste års tid været hjemsted for flere angreb, der af myndighederne betegnes som terror.


Afgangshallen i lufthavnen i Bruxelles er tirsdag morgen ramt af bombeattentater. Mindst en af bomberne blev sprængt af en selvmordsbomber. Adskillige meldes dræbt og sårede. Også en metrostation meldes bomberamt.

* I maj 2014 blev fire personer skudt og dræbt på det jødiske museum i Bruxelles.

* Flere våben, som blev brugt ved angrebet på Charlie Hebdo i Paris i januar 2015, er sporet tilbage til en belgisk våbenhandler i byen Charleroi.

* I januar 2015 aktionerer belgisk politi i flere byer mod et netværk. Politiet frygtede, at netværket planlagde et omfattende angreb.

* I august 2015 stiger en mand på toget i Bruxelles. Han er bevæbnet med en kniv og flere skydevåben. Han overmandes på vej til Paris.

* Mindst tre af gerningsmændene til angrebene 13. november 2015 i Paris, hvor 130 mennesker blev dræbt, havde bånd til Belgien. Den formodede hjerne, den 26-årige Salah Abdeslam, belgier af marokkansk herkomst, undslap. Politiet troede længe, at han var flygtet til Syrien.

* Efterforskningen i Belgien koncentrerer sig særligt om Bruxelles-bydelen Molenbeek.

* Onsdag 15. marts 2016 iværksætter politiet en storaktion i Molenbeek, og fredag 18. marts bliver Salah Abdeslam pågrebet, da politiet rykkede ind i en lejlighed i bydelen.

* Tirsdag 22. marts ryster to eksplosioner den internationale lufthavn Zavemtem i Bruxelles. Mindst 13 meldes dræbt og 45 kvæstet ifølge myndighederne.

* Halvanden time senere meldes der om eksplosioner ved metrostationen Malbek i nærheden af EU's hovedkvarter. Her er det ubekræftede dødstal 10.

* Belgiske myndigheder bekræfter, at bombeangrebet i lufthavnen er et selvmordsangreb, og det betegnes som terror.

Kilde: NTB

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.