Fremtidens elever på den to-årige HF-uddannelse skal i et målrettet forløb til erhvervs- og professionsuddannelserne.
Læs mere om regeringens ønsker for HF i deres gymnasieudspil her:
* Den toårige HF-uddannelse får flere timer i dansk og matematik, uddannelsen opdeles i semestre, og der indføres fagpakker specifikt målrettet forskellige erhvervsakademi- og professionsbachelorområder.
* Adgang til universitetsuddannelser kan opnås gennem en overbygning på op til et halvt år på HF-enkeltfag.
* Der indføres et adgangskrav på 4 i både dansk og matematik.
* Elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og ikke opfylder adgangskravet, skal kunne optages ved at bestå en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik suppleret med en samtale.
* Ansøgere, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal ikke op til en prøve, men kan optages efter en standardiseret vurdering af deres personlige og faglige forudsætninger for at bestå en HF-uddannelse. Har vedkommende 4 fra sin afgangsprøve, optages de direkte.
Kilder: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling.
/ritzau/