Overblik: Sådan forhandles årets overenskomster
Få her overblikket over den kommende tids overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.
De kommunalt ansatte er næste gruppe ved forhandlingsbordet.
De kommunalt ansatte er næste gruppe ved forhandlingsbordet. Foto: Colourbox/VINCENT HAZAT / PHOTOALTO


Tidslinje over overenskomstforhandlingerne for både statslige og offentlige ansatte, som gik i gang midt i december:

* 15. december: De offentlige lønmodtagere i kommunerne udveksler krav med arbejdsgiverne. Medlemstallet i fagforeningerne ligger på omkring 574.000 personer.

* 16. december: Forhandlingerne går i gang mellem organisationerne og Kommunernes Landsforening (KL). De enkelte faglige organisationer starter forhandlingerne om deres egne særlige krav.

* 6. februar: 184.000 statsansatte får overenskomsten på plads efter forhandlinger i Finansministeriet.

* 13. februar: De faglige organisationers forhandlinger med KL forventes afsluttet.

* 28. februar: Organisationernes forhandlinger med KL forventes senest afsluttet.

* 1. marts - 31. marts: Fagforeningsmedlemmerne skal ved urafstemninger stemme om, hvorvidt de kan godkende overenskomsterne. Hvis medlemmerne stemmer nej, kan en eventuel strejke påbegyndes.

Kilder: Faos - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudie, FOA og Finansministeriet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.