Overblik: Hvad er kursmanipulation
Parkens topfolk er tiltalt for at manipulere med aktiekursen ved køb af egne aktier. Se hvad det går ud på.
Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup er tiltalt for kursmanipulation.
Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup er tiltalt for kursmanipulation. Foto: Unger Anthon/free


Jo mere rift der er om aktierne i et selskab, des højere er kursen. Men det er strafbart at spekulere i at puste aktiekursen kunstigt op.

Se her, hvad kursmanipulation er:

* Kursmanipulation er et samlet begreb for de tilfælde, hvor en eller flere personer i fællesskab forsøger at påvirke kursen på et værdipapir.

* Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder. I grovere tilfælde er strafferammen fængsel i op til fire år.

* Kursmanipulation kan blandt andet bestå af:

* Udbredelse af oplysninger - eksempelvis gennem medier - der giver forkerte eller vildledende signaler om udbud, efterspørgsel eller kurs på værdipapirer.

* Transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give forkerte eller vildledende signaler om udbud, efterspørgsel eller kurs på værdipapirer.

* Transaktioner eller handelsordrer, hvor der benyttes fiktive indretninger eller andre former for bedrag.

* Transaktioner eller handelsordrer, hvor en eller flere personer sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller kunstigt niveau.

Kilde: Værdipapirhandelsloven, Finanstilsynet, Blinkenberg strafferetsadvokater.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.