Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har onsdag middag præsenteret en ny aftale om kontanthjælpssystemet, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Rød blok har kritiseret aftalen og slår især på, at den kommer til at ramme børnene hårdt. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at regeringen med aftalen sparker til mennesker, der allerede ligger ned.
Ifølge aftaleparterne er der "behov for at gøre noget for at sikre, at det kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere, og at flere kommer i job," står der i aftaleteksten.
Det skal ske ved følgende tre overordnede tiltag.
- Ved at indføre et kontanthjælpsloft
- Ved at genindføre og udvide 225 timers-reglen
- Ved at skærpe retten til ferie
Se den fulde aftaletekst her:
Et nyt kontanthjælpsloft
Udgangspunktet for det nye kontanthjælpsloft er, at:
"Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen (17.700 kr. om måneden), når der tages højde for, hvad de samlet set modtager i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud," står der i aftaleteksten.
Hvor loftet kommer til at ligge for den enkelte kontanthjælpsmodtager afhænger af, om man er enlig eller samlevende, er gift eller har børn. Derudover er det afgørende, hvilken kontanthjælpsydelse, man er på (fx ungesats eller integrationsydelse.)
For eksempel gælder for en enlig forsørger på kontanthjælp et loft på 15.031 kroner om måneden. For samlevende og gifte uden børn gælder et loft på 10.849 kroner om måneden.
Hvis det samlede beløb overstiger loftet, reduceres der i boligstøtte og eventuel særlig støtte. Der reduceres altså ikke i børnerelaterede ydelser eller i selve grundydelsen.
225 timers-reglen
"Aftalepartierne er enige om at indføre en 225 timers regel, der skal sikre et skærpet krav om rådighed," står der i aftale teksten.
Det betyder, alle modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, vil blive reduceret i ydelsen, hvis ikke de arbejder mindst 225 timers arbejde inden for et år. Det svarer til seks ugers arbejde.
Personer, som ikke kan arbejde undtages. Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn skal vurdere, om borgerens arbejdsevne er så begrænset så 225 timersreglen kan fraviges.
Under den foregående VKO-regering gjaldt 225 timers-reglen kun for ægtepar, men nu bliver den altså udvidet til også at gælde enlige.
For ægtefæller gælder, at hvis den ene ægtefælle ikke opfylder kravet, bortfalder kontanthjælpen til denne ægtefælle. Hvis ingen af ægtefællerne lever op til 225 timers-kravet, bortfalder den ene kontanthjælp.
Fra fem til fire ugers ferie
"Aftalepartierne ønsker at skærpe rådighedsforpligtigelsen for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og samtidig fastholde en mulighed for at holde ferie," står der i aftaleteksten.
konkret ændres kontanthjælpsmodtageres ret til ferie fra fem til fire uger. Retten gælder forpersoner, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder. Ferien skal aftales med jobcentret og en ferieperiode må højst vare to uger.
Gælder fra 2016
De tre initiativer skal træde i kraft fra 1. april 2016 og indfases som udgangspunkt med virkning fra 1. oktober. Det skal give "ydelsesmodtagerne tid til at tilpasse sig de nye regler," står der i aftaleteksten.
For personer på kontanthjælp, som har væsentlige helbredsmæssige problemer, skal kommunerne tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med henblik på at tage stilling til, om der for eksempel bør igangsættes et ressourceforløb, står der i aftaleteksten.