Overblik: Det betyder det af få asyl
Her er reglerne for flygtninge, der får asyl og dermed midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
Når flygtninge får asyl i Danmark, er deres opholdstilladelse midlertidig. Det vil sige tidsbegrænset. Det betyder, at flygtninge kan blive sendt hjem, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører.
Når flygtninge får asyl i Danmark, er deres opholdstilladelse midlertidig. Det vil sige tidsbegrænset. Det betyder, at flygtninge kan blive sendt hjem, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører. Foto: Colourbox/free


Udlændingestyrelsen forventer, at 12.000 flygtninge får asyl og dermed opholdstilladelse i Danmark i 2015. Læs her om livet med en midlertidig opholdstilladelse.

* Asyl betyder fristed og dermed beskyttelse.

* Når flygtninge får asyl i Danmark, er deres opholdstilladelse midlertidig. Det vil sige tidsbegrænset. Det betyder, at flygtninge kan blive sendt hjem, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører.

* En midlertidig opholdstilladelse løber typisk i fem år, hvis ikke der er særlige forhold i de flygtedes hjemlande, som kan ændre sig inden for relativt kort tid.

* En flygtning med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering. Det betyder blandt andet, at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune, flygtningen skal bo i. Dette kaldes visitering.

* Når Udlændingestyrelsen skal visitere en flygtning, tager styrelsen hensyn til flygtningens personlige forhold. Dette kan eksempelvis være, hvor familie er bosiddende i Danmark.

* Man kan det meste i Danmark, som flygtning med asyl. Man kan bo, hvor man vil, inden for den anviste kommune. Samtidig har man også arbejdstilladelse, så man frit kan arbejde i landet.

* Efter tre års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge med asyl stemme ved kommunalvalg. Stemmeret ved folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab.

* Hvis flygtninge med opholdstilladelse vil modtage offentlige ydelser, har de pligt til at deltage i et integrationsprogram, som kan vare i op til tre år afhængig af sproglige og kulturelle kompetencer.

* Hvis man har boet i Danmark i under to år med en midlertidig opholdstilladelse, kan man opholde sig uden for Danmark i op til seks måneder i træk. Har man boet her i mere end to år, kan man være i udlandet i op til 12 måneder i træk.

* Hvis man har haft lovligt ophold i Danmark i mindst fem år, har man mulighed for få permanent opholdstilladelse - uden tidsbegrænsning.

Kilder: Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.