Over fire millioner kan stemme om retsforbeholdet
Der er kommet mere end 30.000 flere vælgere siden sidste EU-afstemning i Danmark, viser opgørelse.
Mere end fire millioner vælgere kan stemme om Danmarks retsforbehold den 3. december.
Mere end fire millioner vælgere kan stemme om Danmarks retsforbehold den 3. december. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO


4.154.829 personer har mulighed for at stemme enten ja eller nej ved folkeafstemningen den 3. december, når der skal stemmes om retsforbeholdet.

Det viser en opgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

Det er en fremgang på 30.106 personer fra folkeafstemningen i 2014, hvor der skulle stemmes om en fælles europæisk patentdomstol. Det svarer til en stigning på 0,73 procent.

Af de godt fire millioner stemmeberettigede danskere bor 3014 i udlandet. De er efter anmodning blevet optaget på valglisten efter reglerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget.

Ministeriet skriver videre i pressemeddelelsen, at det endelige antal stemmeberettigede vil være en anelse lavere den 3. december. Det skyldes blandt andet dødsfald og fraflytning til udlandet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.