Oscarvindende darling: Frygter det slutter
Trods kæmpe succes og anerkendelse frygter den Oscar-vindende skuespillerinde Jennifer Lawrence, at hendes succes før eller siden rinder ud.
Selvom skuespillerinden Jennifer Lawrence har masser af succes og film på plakaten, frygter hun, at hendes karriere slutter.
Selvom skuespillerinden Jennifer Lawrence har masser af succes og film på plakaten, frygter hun, at hendes karriere slutter. Foto: Joel Ryan/JOEL RYAN/INVISION/AP


Hun er kendt for sin nede-på-jorden-attitude og er blevet hele både befolkningens- og anmeldernes kæledægge.

Men på trods af en Oscar-statuette og massiv popularitet er skuespillerinden Jennifer Lawrence sikker på, at hendes succes snart slutter. Det fortæller hun i et interview til "Colbert Report."

- Der er intet, der varer evigt. Og jeg venter egentligt bare på, at det hele falder hinanden, siger den 24-årige skuespillerinde om sin kometkarriere.

Selv om Lawrence afslører, at hun har tjent nok penge på film som "Silver Linings Playbook" og "The Hunger Games"-serien til at kunne klare sig økonomisk resten af livet, vil hun stadig gerne have masser af arbejde.

- Men hver gang, telefonen ringer, er jeg bange for, at nogen siger, at det hele er slut, siger Lawrence.

Skuespillerinden har dog en kæmpe fanskare og er i medierne blevet døbt "J-Law." Et navn, som hun har det helt cool med, siger hun.

- Det var faktisk været mit kælenavn gennem skoletiden, så jeg har vitterligt ikke noget imod at blive kaldt det, lyder det fra Jennifer Lawrence.

Det ser dog ud til, at Hollywood-darlingen intet har at frygte professionelt. Lige nu har Jennifer Lawrence hele fire film, som hun er ved at færdiggøre.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.