Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Optjent ferie koster Inge 100.000 i dagpenge

Inge Grønlund går glip af et halvt års ekstra dagpenge, fordi hun har afholdt den ferie, hun var berettiget til. Nu overvejer hun at forlade Danmark.

20. sep. 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Tre ugers ferie i foråret bliver den dyreste ferie nogen sinde for 62-årige, arbejdsløse Inge Grønlund.

De tre ugers ferie ender med at koste hende et halvt års dagpenge - og i værste fald også hus og hjem.

Fra første maj 2013 står Inge Grønlund uden nogen form for indkomst. Hun er én af de mange tusinde danskere, der mister dagpengene, når den forkortede dagpengeperiode træder i kraft fra nytår. Fordi hun ejer et andelsrækkehus, er hendes formue for stor til, at hun kan få kontanthjælp.

”Jeg ender i frit fald,” siger hun.

A-kasse oplyste ikke om konsekvenser ved ferie

Problemet opstod i foråret, hvor Inge Grønlunds feriekonto fristede med 17.000 kroner klar til udbetaling. Pengene var optjent gennem flere korte vikariater i 2011.

”Jeg har en vis legemsdel på slibestenen, så 17.000 kroner er meget for mig,” siger Inge Grønlund som valgte at få udbetalt pengene.

I det øjeblik, Inge Grønlunds a-kasse, Det Faglige Hus, blev opmærksom på, at hun holdt ferie, skubbede man hendes dagpenge de tre uger, som ferien varede uden at gøre hende opmærksom på konsekvenserne.

”Vi har jo ikke bedt dig om at holde ferie,” lød beskeden senere fra a-kassen.

De tre ugers ferie rykker udløbsdatoen for Inge Grønlunds dagpengeperiode, så den overskrider den altafgørende datolinje ved nytår og fratager hende retten til et ekstra halvt års dagpenge – svarende til cirka 100.000 kroner.

En fremtid som posedame på Bali

Hvis hun skal gøre sig nogen forhåbninger om kontanthjælp, skal hun skille sig af med huset, der er en andelsbolig, som hun betaler 4.500 kroner om måneden for at bo i. Men det er ikke så nemt i en krisetid. Alternativt må hun fremleje huset og flytte ind på sofaen hos venner og bekendte, indtil hun kan fejre sin 65-års fødselsdag med en folkepension.

”Jeg skal finde en måde at overleve på fra første maj,” siger hun.

”Det bliver måske som posedame på Bali, hvis jeg ender uden tag over hovedet”.

Lykkelig for et vikariat

I 23 år arbejdede Inge Grønlund som direktionssekretær i et it-udviklingsfirma. Men som mange andre fik hun sparket i forbindelse med nedskæringer i 2009. Siden da har hun haft flere kortere vikariater og en praktik i et gartneri.

Den første september startede Inge Grønlund i et vikariat. Det er første gang siden 2011, at nogen vil have hende, og hun er lykkelig, selvom hun skal lave 'hardcore' tastearbejde i tre måneder.

”Jeg har ingen fine fornemmelser, men vil bare gerne have noget at rive i,” siger hun.

Forlader landet

De tre måneders vikariat rykker udløbsdatoen for Inge Grønlunds dagpenge yderligere tre måneder. Men allerede nu er alle muligheder i spil, når Inge Grønlund forsøger at få styr på sin situation. Hun overvejer at rejse ud i verdenen og lave velgørende arbejde.

”Hvis ikke Danmark vil have mig, vil jeg heller ikke have Danmark,” siger hun.

Hun ved, at det vil gøre familie og venner kede af det, hvis hun rejser væk, indtil hun kan hæve sin folkepension,

”Men jeg kan jo ikke betale min husleje med, at de er kede af det,” siger hun.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
20.09-2012 | 07:15 af jan ursin
Trist sag... Men mon ikke Det Faglige Hus bare har fulgt de regler der er og Inge desværre ikke har sat sig ind i dem? Men måske Fagforening skulle ha været en smule bedre til at give besked til hende i den her situation.
Jeg er selv medlem af DFH og yderst tilfreds da jeg selv har fået hjælp med en sag og andre råd og vejledning. I denne sag mener jeg dog de kunne have hjulpet med bedre råd.
 
20.09-2012 | 10:25 af Finn Petersen
Det Faglige Hus = Fagforening!
Helt ærligt det er da kun en fritidsforening, de har ingen overenskomster.
 
21.09-2012 | 20:14 af Verner Andersen
Ingen sympati herfra- tilslutter man sig "det faglige hus" har man selv bedt om det! "det faglige hus har nok bare fulgt reglerne og Inge har nok ikke sat sig ind i disse"
Jamen, det er det man skulle have en fagforening/A-kasse til. Og lad det så være en advarsel til andre om ikke at støtte sig til "foreninger" som "det faglige hus"
 
20.09-2012 | 09:17 af Finn Sørensen
? - Hvis Inge har meldt ferie i den pågældende periode, så forandrer det jo da intet? Og at hun bruger egne feriepenge er da også tilladt? (Jeg fik melding om glemte feriepenge og meldte omgående - ferie til min A-kasse, og nåede lige at få dem udbetalt inden skilledato. At jeg naturligvis ikke kunne hæve dagpenge i perioden, er oplagt.
 
20.09-2012 | 10:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 11:17 af Søren Hansen
Jeg har ikke den store respekt for det faglige hus, men lige i det her tilfælde kan det altså ikke være "nogen lamper der lyser". Som jeg læser artiklen, har Inge Grønlund fået udbetalt sine feriepenge (og holdt ferie) i foråret, og på det tidspunkt var dagpengeperioden kun på de 2 år. Det er først senere på året at man har indført muligheden at forlænge dagpengeperioden med 6 måneder, og der var det jo for sent at advare folk. Trist -men hverken fagforeninger eller jobcentre kunne i foråret se at denne mulighed ville komme, og kan derfor heller ikke lastes for ikke at advare.
 
20.09-2012 | 18:07 af Henrik Pedersen
Vi kan hver især tænke sit om Det Faglige Hus, men for at bruge en tidligere ministers ord, er det tudetosset, som reglerne nu er strikket sammen. Vi må desværre nok finde os i, at der vil være mange skæbner, der ligner Inges.
Med de regler, folketinget nu har belemret os med, så har vi i fattigdom drevet det vidt, da få har for meget og flere for lidt.
 
20.09-2012 | 09:36 af Ulrik K
Ja jeg mistet 3 måneder af min dagpenge, fordi jeg have 4 ugers arbejde for meget her i sommerferien mellem uge 21-33. Var til en af de sædvanlig 3 måneder samtaler ved min a kasse 3F efter endt vikar jobs. Fik at vide at den forlængelse regering har givet folk på dagpenge, var jeg faldt ud af pga. af jeg har haft for meget arbejde i sommerferie perioden. Ja man tror det er løgn :O men at man bliver straffet for at tag arbejde, det have jeg i min vildeste fantasi ikke forstillet mig. Man vil jo gerne ud af det her system og bare tjene sine egene penge, og kan man ikke finde noget fast. Så tager jeg gerne vikar arbejde også for få et ben inden for i de firmaer man kommer ud til og gør sit indtryk der, og bare det at have noget at stå op til om morgen. Men at man så oven i købet skal straffet for det. Det fatter jeg stadig ikke... Der er fandme et eller andet galt her i landet! De politiker råber op om at vi skal arbejde. Men hvorfor skal man straffet for at gør en indsats? 3F fortalte eller ikke mig at jeg skulle være varsom med at arbejde for meget, når det nu var vikar job jeg have... Nu er man nærmest skeptisk for at tag vikar job.. Det er fandme galme et rådden system....
 
20.09-2012 | 10:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 13:18 af Ulrik K
Det var netop det der sket for mig, at jeg have skubbet den ind i 2013. Have jeg undladet at tag 4 uger ekstra som jeg fik tilbudt af et vikarbureau, så have jeg fået min forlænget til april 2013 og ikke januar 2013. Synes det er forkasteligt, at man skal straffet, for at gør en indsats for at komme ude at arbejde. Det her system er bunden rådden...
 
20.09-2012 | 09:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.09-2012 | 10:51 af jytte lund
Ja ja! lille Danmark ikke hvad det har været...når man tænder for tv ,-problemer alle steder.
 
20.09-2012 | 15:52 af Karen Nielsen
Man kan intet forvente af råd og vejledning fra Det Faglige Hus. Det er den værste inkompetente "rodebutik" !!!!!
Dog er det utroligt vigtigt, under alle omstændigheder, at man selv prøver at sætte sig ind i tingene, men man betaler vel for råd og vejledning !!!!
Klik ind på det ufagligehus og læs om blot få ting de også har bedrevet.....
 
20.09-2012 | 17:33 af Anja -
Fagforeningen (faktisk A-kassen, som er noget andet), kan da ikke holde øje med, hvornår alle deres medlemmer holder ferie, og så ringe til dem, hvis de har taget ferie i uge X. Jeg forstår fuldstændigt, at man er træt af konsekvenserne; det ville jeg også være, men at det skulle være A-kassen (hverken gule eller røde) eller andres skyld????
 
20.09-2012 | 18:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites