Oprørere forstærker stillinger i den syriske by Manbij
Kurdisk milits, som har indtage strategisk vigtige byer i Syrien, bliver stadig mere trængt at Tyrkiet.


Moderate oprørere i det nordlige Syrien er begyndt at forstærke deres stillinger i den strategisk vigtige by Manbij, hvorfra Islamisk Stat (IS) tidligere på måneden blev fordrevet af en koalition støttet af USA, siger sikkerhedskilder i regionen til Reuters.

Men udviklingen i området præges stadigt mere af konflikten mellem syriske kurdere og Tyrkiet.

Tyrkiets og dets syriske allierede indtog søndag områder, som tidligere havde været kontrolleret af kurdiske militser. Tyrkiske kampfly bombede den kurdiske milits flere steder. Under angrebene er 35 landsbyboere meldt dræbt.

Manbij på vestbredden af Eufrat, blev indtaget af de moderate oprørere Syriens Demokratiske Styrker, som omfatter den kurdiske YPG-milits.

Der er nu modstridende rapporter om, hvorvidt byens forstærkes af arabiske oprørere eller af den kurdiske milits, der har drevet IS ud af flere syriske byer, og som tillægges stor betydning i USA's engagement i Syrien.

En talsmand for den autonome kurdiske regionen i Syrien siger til Reuters, at det ikke er YPG, som forstærker stillingerne, da YPG's enheder befinder sig øst for Eufrat.

- YPG er øst for Eufrat, siger Ibrahim Ibrahim, som leder Rojava Media.

Men Reuters kilder i byen siger, at lastbiler og minibusser fyldt med våben, udstyr og mandskab, flyttes fra øst til vest i det nordlige Syrien af YPG.

YPG trak sig ud af Manbij i sidste uge, fordi militsens ledere mener, at dens tilstedeværelse øgede risikoen for angreb.

Tyrkiet forsøger at bekæmpe Islamisk Stat, samtidig med at det vil forhindre YPG-militsen i at erobre flere landområder.

De tyrkiske myndigheder anser YPG for at være en forlængelse af det forbudte kurdiske arbejderparti PKK, som i Tyrkiet har ført en voldelig kamp for kurdisk selvstyre siden 1980'erne.

Tyrkiet siger, at 25 kurdiske militante er blevet dræbt under søndagens angreb, og det afviser, at der er civile blandt de dræbte.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.