Opråb fra kontanthjælpsmodtager: Det er så langt ude i hampen
Sanne Jensen fra Esbjerg har afleveret et meget langt brev til Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon. Det er lidt af en bredside om behandlingen af syge, handicappede og arbejdsløse i Danmark.
Sanne Jensen fra Esbjerg hører til en af de danskere på overførselsindkomst, der tales om i valgkampen. Hun har nu afleveret et opråb til en række politikere.
Sanne Jensen fra Esbjerg hører til en af de danskere på overførselsindkomst, der tales om i valgkampen. Hun har nu afleveret et opråb til en række politikere. Privatfoto


En borger fra Esbjerg har afleveret et langt brev til statsministeren, finansministeren og en række lokale politikere. I brevet, som hun overrakte til Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, da de gæstede Esbjerg mandag, gør hun rede for, hvad hun mener om den måde Danmark behandler de syge, handicappede og folk på overførselsindkomst.

Hun har personligt dårlige erfaringer med systemet. Hendes sag har Avisen.dk skrevet om tidligere:

Læs også: Sanne vandt over kommunen: Så gik alt galt

I brevet anfægter hun blandt andet ideen om, at der fremtrylles ledige job, hvis man tager pengene fra folk:

“Der står da ikke lige en masse ekstra arbejdsgivere klar med et job bare fordi man tager pengene fra de svageste, og så giver man oven i købet de penge til de rigeste, så de kan blive motiveret til at arbejde mere. Det er så langt ude i hampen som det overhovedet kan være,” skriver Sanne Jensen.

Hun mener det er usympatisk, at politikerne laver regler og systemer, der gør livet endnu sværere for folk, der i forvejen har nok at kæmpe mod:

“Syge og handicappede, som i den grad er gemt og glemt, har kun en drøm og det er at blive raske. Alligevel skal de presses på pengepungen når de bliver syge og/eller handicappede eller kommer til skade. Alt i mens de kæmper for at blive raske skal de også kæmpe mod jobcenteret og kommunen og ikke mindst deres økonomi.”

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.