Opråb fra fagfolk: Syge får for ringe behandling i eget hjem
Syge får for lidt hjælp, når de kommer hjem fra hospitalet. Og nogle af dem ender som svingdørs-patienter. Det går ikke, lyder kritikken.
Syge får for ofte ikke den rette hjælp eller pleje i eget hjem. Det advarer fagfolk om. 
Syge får for ofte ikke den rette hjælp eller pleje i eget hjem. Det advarer fagfolk om.  Arkivfoto: Simon Skipper/Scanpix.


Frem for at ligge på hospitalerne skal syge i stedet i langt højere grad behandles og hjælpes i eget hjem. Det er det, politikerne ønsker.

Men det går ikke for godt i kommunerne. De syge får langt fra altid nok hjælp. Nogle af dem ender med unødigt at blive kastet frem og tilbage mellem behandling på sygehus og i hjemmet.

Sådan lyder kritikken fra fagfolk, som i dag, onsdag, er samlet til en stor konference i København under titlen 'Masterplan for det nære sundhedsvæsen'.

Lynbehandling griber om sig

Ifølge et nyt notat fra Dansk Sygeplejeråd bliver flere og flere danskere kun indlagt i kort tid på sygehusene. De bliver lynbehandlet på under et halvt døgn for eksempelvis for mangel på væske, kraftige mavesmerter eller hjernerystelse. Derudover kan et stigende antal operationer klares på kort tid.

(Artiklen fortsætter under kurverne)

De kortere indlæggelser kan ofte være en stor gevinst for både patient og samfund. Men nogle patienter bliver udskrevet for tidligt. Og andre får ikke nok hjælp fra kommunen, efter at de er blevet udskrevet og er kommet hjem.

- Der er et kæmpe problem med patienter, som ikke får den rette behandling, når de kommer hjem, siger Annette Wandel, som er chef for kvalitet og politik hos organisationen Danske Patienter, og uddyber:

- Det kan vi blandt andet se ud fra et større antal genindlæggelser, som kunne være forebygget.

- Et eksempel på det kan være ældre, der bliver indlagt, fordi de har drukket for lidt væske og er blevet dehydrerede. Sådanne indlæggelser kan ofte undgås med den rette pleje og indsats i hjemmet.

Annette Wandel oplever, at hjemme-sygeplejen i kommunerne halter. Og det har store konsekvenser:

- Når hjemme-sygeplejen ikke fungerer optimalt går det ud over patienterne, som får en dårlig behandling. Og det er dyrt for samfundet, siger hun.

Uddannelse og penge mangler

Om årsager til den haltende pleje af borgere i eget hjem siger Annette Wandel:

- Hjemme-sygeplejen virker presset. Der er mangel på både ressourcer og desværre også nogle gange kompetencer. 

I sygeplejerskernes fagforening Dansk Sygeplejeråd er man heller ikke tilfreds med forholdene i hjemme-sygeplejen. 

- Nogle kommuner arbejder meget bevidst med at udbygge sine sundhedstilbud til borgerne, mens det halter i andre kommuner. Det betyder, at nogle borgere bliver indlagt eller genindlagt, selvom de faktisk kunne og burde være blevet i eget hjem, siger Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Hvis det står til hende, skal sygeplejerskerne i hjemme-sygeplejen klædes bedre på med uddannelse. Der skal også gerne være flere af dem. 

- Der er brug for flere kompetencer i hjemme-sygeplejen. Det vil sige efteruddannelse. Og vi ser gerne, at man på uddannelsen til sygeplejerske får en gren, hvor man specialiserer sig til at arbejde i hjemme-sygeplejen, siger Grete Christensen. 

Ikke alene skal hjemme-sygeplejerskerne nu ofte tage sig af flere patienter end før i tiden. Patienterne er også mere plejekrævende.

- Før i tiden tog hjemme-sygeplejersker sig af ting som at give sukkersyge-patienter indsprøjtninger med insulin, behandle skinnebens-sår og dosere medicin. I dag skal de klare meget mere komplekse opgaver, fortæller Grete Christensen. 

Ekspert: Tovholder mangler

Sygeplejerskerne har ret i, at de skal uddannes mere for at kunne klare opgaverne i hjemme-sygeplejen.

Det vurderer Jakob Kjellberg. Han er professor og programleder for sundhed hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

- Alle tendenser går i retning af, at en stigende del af behandling og opfølgning kommer til at foregå uden for hospitalerne. Og her er der behov for sygeplejersker, som har de rette kompetencer. Det kan for eksempel være specialviden på bestemte områder, siger Jakob Kjellberg. 

I forhold til den rette pleje og hjælp til syge ser Jakob Kjellberg et stort problem i den måde, som ansvar og opgaver er fordelt på i sundhedsvæsenet.

- Der er en helt grundlæggende uklarhed om, hvem der er tovholder for mennesker, der har været indlagt. Er det hjemmesygeplejen, lægen eller en tredje, der har ansvaret for den rette opfølgning? Det er der behov for at få sat fokus på, siger Jakob Kjellberg. 

Han vurderer, at politikken med hurtigst mulig udskrivelse af patienter fra sygehusene og vægtningen på pleje og hjælp/selvhjælp i eget hjem er fornuftig. Men det kræver koordination og en mere præcis fordeling af ansvar. 

- Det er ikke i sig selv et problem, at flere og flere bliver udskrevet hurtigt. Problemet er, at der er for lidt sammenhæng mellem indsatsen på hospitalerne, hjemme-sygeplejen og almen praksis. Hvem sætter for eksempel ind over for en patient med søvnbesvær? spørger Jakob Kjellberg. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.