Ophedet EU-debat i London: "Du fører en hadefuld kampagne"
Tirsdag var der gang i debatten ved et storstilet EU-debatarrangement på Wembley Stadium i London.
Henter afspiller ...
/ritzau/


De stærke argumenter var fundet frem, da fortalere for både et ja og et nej ved den britiske EU-afstemning var mødt frem til debat på Wembley Stadium i London.

Blandt nej-fortalerne, der fik taletid, var den tidligere borgmester i London Boris Johnson. Han sagde blandt andet:

- Kig på den måde, som vores system tvinger os til at skubbe folk væk, som virkelig kunne bidrage til vores sundhedssystem, i stedet for en ukontrolleret adgang til 510 millioner mennesker fra resten af EU.

- Vi vil til gengæld gerne have et australsk-inspireret pointsystem, så vi kan få fat i de personer, som vi har brug for til vores sundhedssystem, men også til alle vores andre virksomheder og styrelser, sagde Boris Johnson.

Men også Londons nuværende borgmester, Sadiq Khan, fik taletid i debatten. Og han gik straks til modangreb på Johnson:

- Problemet er, at du startede ud med at sige, hvor vidunderlig indvandring er. Men din kampagne har ikke været fair - det har været en hadefuld kampagne, når det har handlet om indvandring, sagde Sadiq Khan.

EU-afstemningen løber af stablen torsdag den 23. juni.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.