Opgør: EL vil fryse grundskylden for lavtlønnede
Enhedslisten bryder med regeringen i spørgsmålet om grundskyld. De er klar til at komme de lavtlønnede til undsætning.
Enhedslisten bryder med regeringen i spørgsmålet om grundskyld. De er klar til at komme de lavtlønnede til undsætning.
Enhedslisten bryder med regeringen i spørgsmålet om grundskyld. De er klar til at komme de lavtlønnede til undsætning. Colourbox


Når grundskylden stiger, presser det især de lavest lønnede. Men den gruppe kommer Enhedslisten nu til undsætning. Det skriver Jyllands-Posten.

I dag kan pensionister vente med at betale grundskyld til den dag, deres hus bliver solgt. Og det er den model, som partiet nu ønsker også at gøre gældende for den gruppe, der har den mindste indtægt.

- Mange lavtlønnede familier risikerer at komme i vanskeligheder, fordi vi ser så store stigninger i grundskylden. Det er vi nødt til at tage alvorligt, siger finansordfører Frank Aaen (EL) til Jyllands-Posten.

Uenighed i rød blok

Netop diskussionen om grundskylden forventes at blive et tema i den kommende valgkamp.

Det er dog langt fra alle partier, der er enige.

For mens Enhedslistens forslag får borgerlig støtte fra både Konservative og Liberal Alliance, så ser både Socialdemokraterne og De Radikale anderledes på forslaget.

- Det er nu engang sådan, at der er skat på jord i Danmark. Sådan hænger vores system sammen. Det er vilkårene, når man er husejer, siger skatteordfører Astrid Krag (S) til Jyllands-Posten.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.