Det kan være hårdt at sidde på arbejde i otte timer med konstante smerter i nakken pga. myoser. Men det er muligt at gøre noget ved dem, inden du kører af sted mod en lang arbejdsdag.
Læs på Femina.dk: Sådan kan du give dig selv en omgang massage på arbejdet
Wellnessekspert Bente Tromborg guider dig her til en øvelse, der kan hjælpe dig med at slippe af med myoser:
1. Placér en tennisbold eller en sten i tilsvarende størrelse på underlaget.
2. Læg dig på ryggen, så bolden ligger direkte mod myosen.
3. Læg håndryggen mod din pande, og lad albuen falde blidt ud til siden. Har du lagt bolden ved højre skulderblad, er det højre hånd, du skal placere mod panden.
Døjer du med appelsinhud? Sådan kan du komme den til livs
4. Forestil dig, at du har en sugekop på din pande. Sugekoppen skal sikre, at hånden bliver på samme sted hele tiden.
5. Drej nu hovedet blidt fra side til side - lad hånd og albue følge med, og mærk, hvordan den behagelige massage løsner spændingerne mellem skulderbladene og fjerner dine myoser.