Omstridt realitypar får eget tv-show
Reality-personligheden Rob Kardashian og hans forlovede, Blac Chyna, får nu deres eget tv-show, som skal følge parret gennem tykt og tyndt.
Rob Kardashian bliver nu en af hovedrollerne i et tv-show om hans forhold til sin forlovede, modellen Blac Chyna. Arkivfoto.
Rob Kardashian bliver nu en af hovedrollerne i et tv-show om hans forhold til sin forlovede, modellen Blac Chyna. Arkivfoto. Foto: Evan Agostini/AP


Realitypersonligheden Rob Kardashian og hans forlovede, modellen Blac Chyna, får nu deres helt eget realityshow.

Det skriver E! News, som også er mediet, der kommer til at stå bag tv-showet, der i alt vil blive sendt seks gange.

- Meget få kærlighedshistorier har skabt så meget popkulturs-sladder som Robs og Chynas, og vi er henrykte over at se Rob på så godt et sted i hans liv. Vi er spændte på at dele det næste kapitel i deres forhold, siger Jeff Olde, der er vicechef i afdelingen for programudvikling hos E!, i en pressemeddelelse.

Mini-realityshowet kommer til at følge parret fra deres forlovelse til Blac Chynas graviditet.

Forholdet mellem Rob Kardashian og Blac Chyna fik i begyndelsen voldsom medieomtale, fordi Blac Chyna har et barn med rapperen Tyga, som på det tidspunkt var kæreste med Rob Kardashians halvlillesøster Kylie Jenner.

Samtidig havde resten af Kardashian-klanen svært ved at tolerere Blac Chyna som et medlem af familien, og det førte blandt andet til voldsomme Twitter-skænderier mellem parterne.

Rob Kardashian har selv medvirket i tv-showet "Keeping Up With the Kardashians", som især følger Kardashian-søstrenes liv.

Han trak sig imidlertid fra showet i en periode, fordi han i stedet ville fokusere på sit helbred, efter at han blev diagnosticeret med sukkersyge.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.